Annonce
Ugeavisen Esbjerg

En pinefuld tur på stranden

Esbjerg Strand blev et vigtigt omdrejningspunkt i valgkampen. Foto: Torben Meyer / Esbjerg Kommune
Valget i Esbjerg blev en uforudsigelig omgang på gyngende grund.

Tilbageblik: For mange journalister er et kommunalvalg noget nær juleaften. Bortset fra at optakten er meget længere, så er der mange lighedspunkter.

Vi glæder os til valgaftenen, og vi kan kloge os på hvorfor dit og hvorfor dat. Vi kan se konspirationer og mulige alliancer rundt om næste hjørne og kan lægge en masse i, at man ganske kort før valget kan se en blå borgmester optræde med to af de røde fra byrådet i en video, hvor trioen fortæller om visionerne for Esbjerg Strand, der efter planen skal indeholde uddannelser, boliger, butikker og meget andet godt. Alt sammen i klimarigtig indpakning, naturligvis. Det, var de sådan set meget enige om, var en hulens god ide

Det, der så var underligt, var, at 1. udfordreren til borgmesterposten, Jakob Lykke fra Socialdemokratiet, klart meldte ud, at det kunne han og hans parti absolut ikke gå ind for, uanset om dele af gruppen tidligere på året havde ment, at det var en god ide. Der begyndte de første revner i fundamentet for et tillidsfuldt rødt samarbejde at slå revner, om end der havde været flere indikationer på det undervejs gennem året.

Annonce

Oppositionen havde i al fald ikke siddet lårene af hinanden i strategilokalerne, og man havde i al fald ikke noget, der kunne betegnes som rød front her i byen. Men mindre kunne også have gjort det her i det pragmatiske Esbjerg, hvor personlige relationer og kemi indimellem betyder mere end farven på partibogen.

I begyndelsen af året var det kommet frem, at arkitekt Bjarke Ingels og BIG skulle komme med et bud på området, der skal være med til at give Esbjerg en X-factor, der ligefrem skal kunne ses langt ude over landets grænser.

Synligt

Esbjerg har længe brystet sig af egenudnævnelsen "EnergiMetropol Esbjerg", og byen har gjort det så godt, at resten af landet også har fået øjnene op for, at det nok er rigtigt. Men det er ligesom ikke noget, man sådan kan gå rundt og kigge på udover fra den anden side af hegnet i den sydlige del af havnen, hvor der ligger vindmøllevinger i lange baner.

Derfor er Esbjerg Strand et projekt, der skal være til at få øje på, og det har man set både fra højre og venstre side i byrådssalen, og man har lænet sig op ad forsikringer fra eksperter og erhvervsliv, der mener, at planerne godt kan realiseres.

Men det gjorde Jakob Lykke ikke. Han forfægtede synspunktet, at det ville begrænse havnens muligheder for udvidelser. Den holdning var han - bortset fra en gruppe havnearbejdere og et mindre antal erhvervsfolk - alene med.

Derfor endte Jakob Lykke med at tumle alene rundt nede på Esbjerg Strand. Tonedøv overfor dem han ellers skulle synge i kor med. Måske skulle de have øvet sig et års tid i forvejen? Nu endte det med at blive en sang for vælgernes døve øren.

Det var noget, jeg  - og andre med hang til lokalpolitik, konspirationer og Esbjergs udvikling -  ikke havde set komme. Og det er det, der gør, at lokalpolitik altid er uforudsigeligt og fascinerende for selvudnævnte eksperter som mig selv.

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hele Danmark kommer til at kigge på Esbjerg i morgen: TV-vært bange for hosteanfald

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

- I dansk lærer jeg at formidle noget

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

- Jeg kan godt lide at matematik er facts

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

- Jeg synes Kalmarunionen er virkelig spændende

Ugeavisen Esbjerg

Tretten Da Vinci-elever er videre i DM i skolefag

Ugeavisen Esbjerg

Før transfervinduet smækker i: Direktøren vil have fysik og rutine til midtbanen

Ugeavisen Esbjerg

Der er vaccinehjælp at hente: Jørgen fik sit tredje stik

Ugeavisen Esbjerg

Rekord: Esbjerg-virksomheder runder en million kroner til Danmarks Indsamling

Ugeavisen Esbjerg

Så går Theodors tid godt med det

Ugeavisen Esbjerg

Hjælp til det nye MitID

Ugeavisen Esbjerg

Opråb: Lad nu de butiksansatte trække vejret igen

Ugeavisen Esbjerg

Ansatte lider under værnemidler: Hovedpine, varm ånde og uren hud

Ugeavisen Esbjerg

Hus uden gavl i Østergade skal genopbygges

Ugeavisen Esbjerg

Ingen gider være den, der aldrig kom væk fra Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Jesper Jensen: - Vi er mange om succesen

Annonce