Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Esbjerg og Ribe på plakaten

Ribe-plakaten. Foto: Poul Madsen
Byfond udsender flotte plakater med fokus på arkitektur og detaljer

Billedligt: Ribe og Esbjerg er to vidt forskellige byer med hver sin historie. Ribe kan bryste sig af at være Nordens ældste by, og det giver mange og fine historiske bygninger langt tilbage i tiden. Esbjerg er som bekendt fra 1868 og har ikke den samme og lange historie at trække på, men alligevel er kommunens største by ret unik med hensyn til den byggestil, der var fremherskende dengang.

Esbjerg var de hurtige penges by, og når der skulle bygges, blev der kigget langt uden for landets grænser, og man rodede gladeligt mange forskellige stilarter sammen. Dette blev sidenhen kaldt historicismen.

For at hylde mangfoldigheden og variationen i vore to store byer, har Esbjerg Kommunens Byfond nu udsendt to plakater, der hver især viser de to byers særkende og historie. Plakaterne, der også kan købes som postkort, indeholder hver 30 fotografier, der stiller skarpt på detaljer fra byerne. I Ribe er det fortrinsvist de flotte udskårne døre, der er afbilledet, mens Esbjerg-plakaten fortrinsvist består af bygningsmæssige detaljer.

Annonce
Esbjerg-plakaten. Foto: Poul Madsen

Passe på miljø

Det er Byfondens fotograf Poul Madsen, der har taget de mange billeder, som har været udgangspunktet for de to plakater. Han har været rundt i begge byer med sit kamera for at indfange en masse af de smukke detaljer, som giver begge byer deres helt eget særpræg.

- De to plakater er lavet efter helt samme princip men er alligevel blevet virkelig forskellige at se på. Det viser vældig godt, hvad byggestil betyder for det samlede indtryk af et bybillede, siger arkitekt Helene Plet, der er formand for Esbjerg Kommunes Byfond.

- Byfondens opgave er at hjælpe husejere til at passe på lige præcis de detaljer, der giver et hus et særligt udtryk. Når man skal istandsætte ældre huse, kan det godt blive en dyr omgang at skulle bruge de historisk korrekte vinduer, eller få genskabt historiske bygningsdetaljer, og derfor kan det være fristende at springe den slags over. På den måde forsvinder vores bygningers særpræg, og de mister deres karakter. Det er dét,  Byfondens midler skal være med til at forhindre, så fonden yder støtte til restaurering med respekt for bygningens oprindelige udtryk, uddyber hun videre.

I Esbjerg kan plakaterne købes på Esbjerg Museum og i Ribe blandt andet på Jacob A. Riis Museet og Museet Ribes Vikinger.

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Så går Theodors tid godt med det

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hjælp til det nye MitID

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Opråb: Lad nu de butiksansatte trække vejret igen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Ansatte lider under værnemidler: Hovedpine, varm ånde og uren hud

Ugeavisen Esbjerg

Hus uden gavl i Østergade skal genopbygges

Ugeavisen Esbjerg

Ingen gider være den, der aldrig kom væk fra Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Jesper Jensen: - Vi er mange om succesen

Ugeavisen Esbjerg

Årets Esbjergenser 2021: Håndboldens ambassadør

Ugeavisen Esbjerg

Mandag snurrer hjulene igen hos Boldesager Cykellager

Ugeavisen Esbjerg

Flytte-ferie: Guld og Granit rykker til Torvegade

Ugeavisen Esbjerg

Liv bringer lyset ind på hospice

Ugeavisen Esbjerg

Speedwaysportens David Beckham til Esbjerg: Tai Woffinden skifter til Esbjerg Vikings

Annonce