Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Esbjerg Revyen opgiver for i år

Trine Gadeberg håber på snart at kunne spille revy i Esbjerg igen.r. Foto: Tue Sørensen
Usikkerhed om forsamlinger og et billetsalg, der gik brat i stå, betyder, at Esbjerg Revyen allerede nu koncentrerer sig om næste år.
Annonce

Det bliver ingen høje latterbrøl i Musikhuset i år. I al fald ikke den slags, som aktørerne i Esbjerg Revyen skulle have været garant for.

Det står fast efter, at revyens bagmand m/k Hanne Bjørnskov mandag kastede håndklædet i ringen hvad angår dette års revy, der skulle have foregået i august og september.

- Meldinger fra myndighederne, om hvor mange der må forsamles, og hvor tæt man må være på hinanden, har gjort, at vi ikke tør gå i gang. Skulle vi have haft revy, så skulle vi have været i gang med at skrive tekster og alt muligt andet nu. Så selvom myndighederne måske ændrer på retningslinjerne henad vejen, så tør vi ikke binde an med det, siger hun.

- Da Danmark lukkede ned i marts, var der solgt sådan cirka 20 procent af billetterne, og siden da er der solgt meget, meget få.

- Nu håber vi så på, at folk vil gemme deres billetter til næste år, men ellers kan de få pengene tilbage. Vi håber naturligvis på det første, da det ville være med til at give en indikation af, at folk rent faktisk gerne vil have, at der bliver spillet revy her i byen, siger Hanne Bjørnskov.

Annonce

Hav ikke ondt af os

Hun kommer ikke uden om at skulle betale løn til de medvirkende og andre omkring revyen. Heldigvis bliver en del af underskuddet dækket af nogle af de støttetiltag, som Folketinget har vedtaget, men Hanne Bjørnskov kommer uanset hvilket scenarie, der dukker op, til at lide et personligt tab, og det er naturligvis træls for hende.

- Men folk skal ikke have ondt af os eller mig. Det her er en krise, der har ramt hele samfundet og ikke bare os. For mig er det vigtigere, at jeg stadigvæk har lysten til at stable en revy på benene, og det håber jeg, at folk i Esbjerg vil bakke op om. Også selvom det først bliver til næste år, siger hun. Revychefen regner med, at den kommer til at ligge i slutningen af august og begyndelsen af september 2021.

Annonce

Ingen tekster

- Trine Gadeberg skulle have stået på scenen sammen med Jan Svarrer, Rasmus Krogsgaard og Teit Samsø og skulle have sunget til kapelmester Peter Boms toner, og hun er træt af, at det ikke bliver til noget:

- Det er noget rigtigt møg, det her. For branchen og i det hele taget for kulturen. Jeg skulle faktisk have været med i Hjørring Revyen, der skulle have haft premiere for en uge siden. Men da den blev aflyst, sagde jeg til mig selv, godt så kan jeg da spille i Esbjerg, og så blev det ikke til noget, siger hun.

Trine Gadeberg har faktisk været årets tekstforfatter, men i år har hun ikke skrevet en eneste revytekst overhovedet.


Hvordan kommer livet til at foregå, når alt det her er overstået. Er vi fremover på knus eller albue med hinanden.

Trine Gadeberg, skuespiller og tekstforfatter.


- Det er meget underligt, men man kan jo ikke lade være med at tænke på, at corona også er aktuelt næste år. Hvordan kommer livet til at foregå, når det her er overstået. Hvordan hilser vi på hinanden. Er vi på knus eller albue med hinanden. Det er akavet, og det, tror jeg, godt kan blive sjovt, siger Trine Gadeberg, der i øvrigt står bag den meget populære podcast ”Den hvide dame”, sammen med sin mand Kasper Lefevre.

Dem, der har købt billet, skulle have fået besked via mail om, at revyen er aflyst i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce