Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Esbjergs skolebørn skal tilbage på fuld tid

På mandag vender de store børn tilbage i skole. I Esbjerg arbejdes der på, at give dem en helt normal skoledag.

Annonce

På mandag er Esbjergs skoler klar til at få de store skolebørn tilbage. Hvordan det helt præcist kommer til at lade sig gøre er endnu usikkert. Indtil i lørdags havde Esbjerg Kommune ellers lagt en plan for, hvordan der skulle blive plads til alle eleverne, men så blev afstandskravet reduceret fra to til en meter.

Det gør hele øvelsen lettere, og faktisk tror Diana Mose Olsen (SF), formand for kommunens børne- og familieudvalg på, at det nu kan lade sig gøre at få eleverne tilbage til en helt normal skolegang.

- Vi tror på, at det her er, hvad vi skal arbejde med resten af året og dermed til næste skoleårs start. Derfor vil vi bestræbe os på, at eleverne kan vende tilbage på fuld tid, siger hun.

Venteposition
Helt sikker på det er hun dog ikke. For retningslinjerne i forhold til fase to af genåbningen er endnu ikke kommet fra sundhedsmyndighederne.

- Skal det være nødundervisning eller almindleige timer? Nu er der en hel masse spørgsmål igen, men hvis det her er rammerne lang tid fremover, er vores opgave at finde ud af, hvordan vi kan drive skole samtidig med, at vi tager højde for sundhedsmyndighedernes anbefalinger, siger Diana Mose Olsen.

Uanset hvordan retningslinjerne ender med at lyde, er hun overbevist om, at de store skolebørn, på mandag får lov til at sætte sig i klasseværelserne i Esbjergs folkeskoler.

- Hvis ikke eleverne er tilbage på fuld skrue mandag er vi ikke så bekymrede. Jeg tror på, vi er klar til at åbne, siger hun.
På torsdag mødes politikerne i kommunens børne og familieudvalg. Her forventer Diana Mose Olsen, at de kan vedtage en endelig plan for genåbningen af den esbjergensiske folkeskole.

CITAT: Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil have vores elever tilbage så meget som muligt, men vi gør ikke mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler.
Diana Mose Olsen (SF), formand for kommunens børne- og familieudvalg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce