Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Et galleri fuldt af fotografier

Niels Husted åbner galleri, og vil give folk masser af nye ideer med hjem.

Annonce

For 90 år siden var der en Husted, der havde en købmandsbutik på hjørnet af Spangsbjerggade og Islandsgade. Siden da har der været massevis af andre erhverv på stedet, men nu flytter der en ny Husted ind igen.
Ikke med havregyn, kandisstænger og alt hvad der ellers hører til i sådan en butik, men derimod med imponerende fotokunst.
Navnet bliver Husted Fine Art Photography, og i første omgang er det Niels Husteds egne billeder, der kommer til at pryde væggene på stedet, men på sigt kan det meget vel tænkes at der kommer gæsteartister forbi. Men det bliver det fotografiske udtryk, der er omdrejningspunktet for stedets aktiviteter.
Niels Husted arbejder på 25 år som selvstændig fotograf og her er det ofte bundne opgaver, han præsenteres for, men når han har tjekket ud fra arbejdslivet, er det ofte de mere kunstneriske opgaver, han begiver sig ud i.
- Jeg har altid forsøgt at lave fotokunst. Mit første billede solgte jeg tilbage i 1992. Det var en spand, der hang ud over kanten på en fiskekutter, siger Niels Husted, der siden har solgt hundredvis af fotografier til private og erhvervslivet.

Give gode råd

I takt med den tekniske udvikling, har han kastet sig over de nye muligheder for at manipulere og ændre udtrykket via diverse foto-programmer i computeren. Her kan han fremelske et specielt udtryk eller ændre på indholdet. Der er frit slag, og det er sjovt, og det giver nogle spændende resultater.
- Den viden, jeg har om det, vil jeg gerne give fra mig via foredrag eller temaftner. Og her vil jeg blandt andet fortælle om, hvordan billederne er blevet på mine mange rejser i ind og udland og om fotografiets muligheder her på stedet, ligesom jeg gerne hjælper folk, der har taget et superbillede med at finde lige præcis den rette stemning frem og sidenhen få det op at hænge på væggen derhjemme.
Jeg kan sørge for print på det bedste papir og en indramning, der gør, at billederne virkeligt kommer til deres ret, siger han.
Alle er velkomne til at kigge indenfor.
- Jeg vil meget gerne gøre det her til et sted, hvor fotografiet og dets muligheder er i højsædet, siger Niels Husted.
Galleriet åbner i allernærmeste fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce