Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Følelsesladet flagdag fejret

Udvalgsformand May-Britt Andrea Andersen holdt en fint balanceret og velovervejet tale, der var en tak til veteranerne garneret med en personlig vinkel. Foto: Torben Meyer / Esbjerg Kommune
Det blev en fin og følelsesladet begivenhed, da flagdagen forleden blev markeret i Esbjerg.
Annonce

Flagdag: Festligholdelsen af Flagdagen var i år flyttet fra Torvet til Musikhuset Esbjerg som følge af coronapandemien. Det ændrede dog ikke på, at det også i år blev et flot og følelsesladet arrangement med traktement, musik og taler.


I har kæmpet for vores fælles værdier og principper. Vores sikkerhed, tryghed og frihed. I har bidraget til fred og stabilitet i nogle af verdens brændpunkter. For det skylder vi jer en stor tak - selvom tak i denne sammenhæng blot er et fattigt ord.

May-Britt Andrea Andersen


Veteranerne og deres pårørende blev budt velkommen af May-Britt Andrea Andersen, formand for kultur- og fritidsudvalget, som holdt velkomsttalen på vegne af Esbjerg Kommune til de fremmødte. Udover at talen var en tak til veteranerne, så havde den en personlig vinkel, da May-Britt Andreas bedre halvdel er officer i flyvevåbnet.

- Jeg har ofte spekuleret på, hvordan man som mor forklarer sine to små børn, at nu kan far ikke være hjemme den kommende periode og deltage ved fodboldkampe og livets store begivenheder. Hvordan forbereder man egentlig sine små børn på, at far ikke kan putte dem, eller kysse dem godnat i en periode - og at de kan kun tale med ham begrænset over skype? Jeg har tænkt tanken mange gange, og jeg har ikke et svar på det. Måske ved man det i virkeligheden først, når man står i situationen, lød det blandt andet i udvalgsformandens fine tale.

Annonce

Musik og medaljer

Musikken blev leveret af den lokale Rikke Egholm Ravn og Mads Jørgensen, mens dagens anden tale blev holdt af Michael Leuenhagen fra Danske Veteraner, hvori han blandt andet havde citater fra ”Soldatens Bøn”.

Michael Leuenhagen holdt ligeledes en flot og følelsesladet tale, hvor han blandt andet sagde:

- Vi har gjort op med os selv, om vi ville eller ikke ville. Vi har stået overfor vore familier og venner og sagt: ”Jeg tager afsted.” I disse tider vil man gerne have nogle at se op til, en HELT, en med kappe og superkræfter. Men virkelighedens helte i medierne er dem, som drager ud for at gøre en forskel. De, som bliver tilbage og holder skansen i hjemmet, kæresten, konen, manden og børnene, de er dem med superkræfterne.

Der blev ved festligheden også uddelt Børnemedaljer til to børn, som begge var stolte modtagere.


Jeg vil gerne på vegne af Danmarks Veteraner takke byen for et godt og vellykket arrangement, og vi glæder os til næste år, hvor vi forhåbentlig er tilbage på torvet.

Michael Leuenhagen, Danmarks Veteraner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce