Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Første dag med selvtestning på SOSU Esbjerg

Mandag var første dag på SOSU Esbjerg, hvor elever og medarbejdere skulle selvteste under supervision. Foto: SOSU Esbjerg
Mandag var første dag på SOSU Esbjerg, hvor elever og medarbejdere skulle selvteste under supervision.

Corona-hverdag: Mandag skulle den store test stå på Social og Sundhedsskolen i Esbjerg (SOSU Esbjerg).

Mens alle medarbejdere skulle mødt op i et særligt indrettet klasselokale, hvor de - under kyndig vejledning fra deres supervisor-kollegaer- kunne udføre en selvtest, så foregik testningen for eleverne i deres klasselokaler, hvor de fik besøg af det rullende testcenter.

Medarbejder - og nu også pode-supervisor - Sanne Aura Christin Krog er kvinden med rullevognen. Foto: Sosu Esbjerg

I alt otte medarbejdere på SOSU Esbjerg er blevet uddannet til at kunne supervisere selvtest på skolen, og i klasseværelse B1 er medarbejder - og nu også pode-supervisor - Sanne Aura Christin Krog kvinden med rullevognen. På bordet ligger alt, hvad der skal bruges for at gennemføre en selvtest. Vejledning, spritservietter, testkit, affaldsposer og så videre.

Annonce

Det er en omstændig proces, når en hel klasse skal gennemføre testen og efterfølgende vente 15 minutter på svaret. Det betyder dog ikke så meget for eleverne i B1, som længe har set frem til at komme tilbage til klasseværelset. Det gælder også for Katia Heinsen og Wajiya Nadere, der er tilbage efter en meget lang periode med online undervisning.

Det kræver koncentration at teste sig selv, men det går fint alligevel. Foto: SOSU Esbjerg

De har været gode til at lave sociale ting sammen med de andre fra klassen, forklarer de, mens de gør klar til at udføre testen, som de har fået udleveret på deres pladser i klasseværelset. Og testen er faktisk ikke den store udfordring, siger Katia Heinsen.

- Det er nemt at gøre det, og så er det jo helt vildt dejligt, at vi får muligheden for at komme i skole igen.

I alt otte medarbejdere på SOSU Esbjerg er blevet uddannet til at kunne supervisere selvtest på skolen. Foto: SOSU Esbjerg

Den første dag med selvtest - der er et tilbud til alle, der møder op på skolen - går godt. Det glæder udviklingschef på SOSU Esbjerg, Mogens Schlüter, der nu håber, at mange vil benytte sig af muligheden fremover.

- Vi er glade for at byde eleverne velkommen igen, det har vi set frem til. Nu kan vi også tilbyde en selvtest her på skolen, og det gør forhåbentlig hverdagene lidt lettere for både medarbejdere og elever. Og når vi er lidt mere rutinerede, så går det jo også hurtigere, smiler Mogens Schlüter.

Et testkit lige til at teste med. Foto: SOSU Esbjerg

Et rullende testcenter ankommer fremover i klassen mandag og onsdag morgen, hvorefter eleverne gennemfører testen. For at kunne deltage i undervisningen på en ungdomsuddannelse, er test et krav.


Når vi er lidt mere rutinerede, så går det jo også hurtigere.

Mogens Schlüter, udviklingschef SOSU Esbjerg


Mandag skulle den store test stå på SOSU Esbjerg. Foto: SOSU Esbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

NemByg cykelholdet på kursus i førstehjælp: Med de kilometer vi cykler om året, er spørgsmålet ikke, om der sker en ulykke igen, men hvornår

Ugeavisen Esbjerg

Fire dage i sadlen

Ugeavisen Esbjerg

Tilbage til barndommen

Ugeavisen Esbjerg

Patrick er i duoform

Annonce