Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Første skib er anløbet den nye bulkterminal

Fredag aften kom Esbjerg Havns nyetablerede bulkterminal i brug for første gang, da M/S Tertnes anløb havnen med 10.200 tons grus fra Norge. Foto: Christer Holte
Forleden påbegyndte Stema Shippings M/S Tertnes losning af 10.200 tons grus. Det foregik i Esbjerg Havns nyetablerede bulkterminal, der dermed blev taget i brug for første gang. Forventningen er, at terminalen kommer til at skaffe mere forretning til havnen.
Annonce

Udvikling: Fredag aften kom Esbjerg Havns nyetablerede bulkterminal i brug for første gang, da M/S Tertnes anløb havnen med 10.200 tons grus fra Jelsa i Norge.

Blue Water Shipping, der er skibsagent for M/S Tertnes, stod bag losningen, og gruset skal nu videre til NCC. Den nye bulkterminal skal bruges til laster af for eksempel sand, sten, grus og granit og består af fire ’rum’ med en samlet kapacitet på cirka 17.000 m3.

- Bulkterminalen var det perfekte sted til at losse gruset fra M/S Tertnes, da lasten bestod af fire forskellige fraktioner, siger Søren Stougaard, der er skibsmægler i Blue Water Shipping, i en pressemeddelelse.


Vi er overbeviste om, at det også betyder mere forretning til havnen.

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen


Stema Shippings M/S Tertnes på 11.546 DWAT er 129 meter langt og 20,5 meter bredt. Det er et moderne specialskib, der har egen lossearm, hvilket øger lossekapaciteten betydeligt i forhold til losning med en mobil grab.

Annonce

Mulighed for mere

Søren Stougaard håber på, at flere firmaer får øjnene op for Esbjerg Havn, der med den nye bulkterminal kan tage imod større mængder bulk.

Forventningen til den nye bulkterminal er, at den kommer til at skaffe mere forretning til havnen. Foto: Christer Holte

- Jeg håber og tror, at både eksisterende og nye kunder vil benytte sig af den nye terminal, så det kommer til at betyde en øget mængde i både import og eksport. Det tror jeg på, fordi man kan losse og laste større mængder, og fordi der er mulighed for, at godset kan opbevares i længere tid. Normalt skal man losse direkte på et kajområde, hvor godset hurtigt skal fjernes igen, siger Søren Stougaard.

Og netop mere forretning på havnen var også ønsket fra Esbjerg Havn, da de etablerede bulkterminalen for en lille måned siden.

- Vi har altid haft bulk på havnen, men nu udvider vi mulighederne ved at facilitere det på en struktureret måde med bulkterminalen. Vi er overbeviste om, at det også betyder mere forretning til havnen, og det var godt at se, at M/S Tertnes fik indviet bulkterminalen, og dermed tog første skridt i den retning, siger Dennis Jul Pedersen, Havnedirektør på Esbjerg Havn, i meddelelsen.

rwe

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce