Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Familieretshuset: Ventetiden er halveret til jul

Der er lys forude, men først til næste år forventer Familieretshuset, at komme de lange ventetider til livs. Til jul vil ventetiden være halveret.

Det er ikke kun den 29-årige Nicolai, der synes, at sagsbehandlingen går for langsomt i Familieretshuset. Tilbage i maj måned slog Folketingets Ombudsmand fast, at børn og forældre venter alt for længe på at få behandlet sager om samvær.

- Vi taler om mennesker, der er havnet i svære og ofte konfliktfyldte situationer. Derfor er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tre måneder i sager om overvåget eller midlertidigt samvær alt for længe. Jeg forstår årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, men det ændrer ikke på, at de er alt for lange for både børn og forældre, sagde ombudsmand Niels Fenger dengang.

Men Nicolai venter stadig, derfor har Ugeavisen Esbjerg sendt en række spørgsmål til Familieretshuset, hvor kontorchef Kirsten Rosenkilde Olsen har sendt et skriftligt svar retur:

Annonce

Hvor langt er I med arbejdet på at nedbringe de ventetider, som Ombudsmanden også har kritiseret jer for?

"Vores ventetider er i dag generelt for lange, og vi ved, at det er en belastning for de familier, som søger hjælp hos Familieretshuset. Vi har fuldt fokus på netop ventetiderne, og vi er derfor i gang med at løse den store udfordring, som vi har. Med merbevillingerne på finansloven har det været muligt for os at ansætte markant flere medarbejdere henover foråret, så vi nu har de nødvendige ressourcer til at få kunne reduceret ventetiderne. Vi forventer, at ventetiderne er halveret til jul, og at vi i løbet af 2022 er kommet ventetiderne til livs. Det gør vi alt for at lykkes med."


Der er mange følelser involveret, og det gør sagerne meget komplekse. Der kan næppe vedtages en lovgivning, som kan tvinge forældre til at samarbejde og være enige om, hvad der er bedst for deres barn.

Kirsten Rosenkilde Olsen, kontorchef i Familieretshuset


Hvorfor er ventetiden så lang?

"Familieretshuset har generelt siden starten i 2019 været udfordret af underfinansiering og underbemanding. Herudover har corona-nedlukningen i foråret 2020 også udfordret ventetiderne i 2020."

Både Diana Mose Olsen og advokat Jane Rasmussen forklarer, at ventetiderne bliver brugt som et middel i konflikter mellem børns forældre. Hvor stort et problem oplever I, at det er?

"Det klare udgangspunkt er, at barnet skal have kontakt med begge forældre, og at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældre har et fælles ansvar for, at barnet har samvær. Midlertidigt kontaktbevarende samvær fastsættes, hvis der ikke er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet."

"Konflikten mellem forældre er ikke sig selv årsag til, at man kan miste det kontaktbevarende samvær. Men hvis konflikten mellem forældrene for alvor påvirker barnets trivsel negativt og barnet åbenlyst mistrives pga. forældrenes konflikt (også hvis forældrene har svært ved at skærme barnet mod deres konflikter), så kan vi, for at skærme barnet og skabe ro, give midlertidigt afslag på samvær."

Og hvad gør I for at undgå, at systemet ender som et afstraffelsesredskab i familiekonflikter?

"Vi er opmærksomme på, at der kan være tilfælde hvor mor eller far optrapper konflikter, og vores sagsbehandlere er trænede i at vurdere, hvornår der foregår samværschikane. Familieretshuset har som led i korrekt sagsoplysning også mulighed for at iværksætte yderligere undersøgelser eller indhente supplerende oplysninger, der kan nuancere det eksisterende oplysningsgrundlag og som også kan være med til at identificere elementer som optrapper konflikterne. Familieretshuset arbejder hele tiden med udvikling af faglighed og ekspertise i Familieretshuset og har netop fokus på komplicerede sager i brudte familier."

Har I brug for andre redskaber i forhold til den eksisterende lovgivning?

"Der er mange følelser involveret, og det gør sagerne meget komplekse. Der kan næppe vedtages en lovgivning, som kan tvinge forældre til at samarbejde og være enige om, hvad der er bedst for deres barn."

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

God sommer for tre unge fra Esbjerg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Over 100 haver i Esbjerg slippes fri

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Spillerforeningen: Brevet er et resultat af at spillerne ikke føler sig hørt

Ugeavisen Esbjerg

Spillere sender åbent brev til EfB: - Vi har oplevet daglige trusler om fyringer, hånende, sexistiske og ydmygende bemærkninger

Ugeavisen Esbjerg

Aldi godt på vej med ny butik

Ugeavisen Esbjerg

It-uddannnelser trækker studerende

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag presser båndet til EfB’s støtter

Ugeavisen Esbjerg

Glemte at festugen har jubilæum

Ugeavisen Esbjerg

Slip din indre klovn løs

Ugeavisen Esbjerg

Alle skal være trygge i nattelivet

Ugeavisen Esbjerg

"Mødte jeg mig selv som ung pige i Esbjerg, ville jeg sige "bliv lidt mere forelsket""

Ugeavisen Esbjerg

Bent Pedersen bliver helt elektrisk

Ugeavisen Esbjerg

Hygiejnebind til mange gange

Ugeavisen Esbjerg

Skiltefirma flytter på havnen

Ugeavisen Esbjerg

HH og vennerne vil lave flere fodboldcamps

Ugeavisen Esbjerg

Spildevandet skal afsløre om vi er syge

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag afgørende for fremtidens klubkultur

Ugeavisen Esbjerg

Breve fra spillerne har nået ledelsen

Ugeavisen Esbjerg

Hyballa vækker lokal bekymring

Ugeavisen Esbjerg

Sønderhos store fest

Ugeavisen Esbjerg

Andreas på vej mod toppen

Ugeavisen Esbjerg

Hele kvarteret sammen om hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

EfB-ejer: Advokatfirma skal undersøge Hyballa-sagen

Annonce