Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fanøs festival flytter til september

Fanø Vesterland foregår i september. Her er det Black Dylan, der optræder. Foto: Presse
Fjerde gang skal være lykkens gang.

Oplevelse: Tre gange er Fanø Vesterland blevet aflyst. Tre gange er datoen blevet flyttet i forhold til foråret 2020, men om Guderne, Mette Frederiksen og corona vil det, så er det ganske vist, at Fanø Vesterland vil blive afholdt i den første weekend i september, nærmere bestemt den 3. og 4. september.

Og dermed ser det ud til, at Fanø bliver årets musikalske ø.

”Sommerliv” er en række udendørs koncerter, der finder sted på parkeringspladsen ved den gamle brugs i Nordby. Her er der foreløbig planlagt 14 koncerter med alt fra Carpark North til Dorthe Gerlach, Peter Sommer og Annika Aakjær. Det blev endelig cementeret i Fanøs byråd i sidste uge, hvor man strides om det betimelige i at lægge koncerterne her, men det blev slutteligt vedtaget.

Annonce

Flytter plads

På Fanø Vesterland, der nu kommer til at foregå på idrætsanlægget ved skolen og hallen, kan man blandt andet møde Magtens Korridorer, Jonah Blacksmith, Medina og Tim Christensen.

Her bliver der plads til 4.000 tilskuere og omkring 600 frivillige. Her er der i øvrigt udsolgt, men det er muligt, at der kan blive sat billetter til salg, hvis mange vælger at sende billetterne retur, fordi man netop ikke kan den weekend.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce