Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Forrygende underholdning: Revyen giver den gas

Alvor og skæv, gakket komik med kant i fine musikalske rammer. EsbjergRevyen har det hele.

Annonce

Anmeldelse: Når man sådan lige tilfældigvis løber et tre kilometers forhindringsløb, så ved man godt at man ikke skal starte med at spurte. Man skal lægge forsigtigt ud, finde rytmen og så gradvist skrue op for farten til sidst. Og vi skal da lige hilse og sige, at den taktik følger man til punkt og prikke i dette års udgave af EsbjergRevyen.

Et venligt åbningsnummer, hvor nyankomne Merete Mærkedahl glimrer med sit trompetspil og så videre til et nummer om det seneste nye på mediemarkedet, nemlig én trykt avis som fantastisk nok kan læses overalt og som er absolut uafhængig af batterier og et flimrende net. En lige højre til de unge, der lever med snuden i skærmen og en tommelfinger op fra os nostalgikere, der godt kan lide fornemmelsen af knitrende papir. Og så går det ellers slag i slag med numre om Vejr-kvinden, der får indhold i sit liv ved at følge vejrprogrammerne på TV2 og som lige skal tjekke i sit tv om det virkeligt regner. Sjovt nummer med et tvist, for det er jo også en anelse sørgeligt, at hun lever der bag skærmen. Og sådan får mange af numrene lige et vrid, der gør, at det her ikke bare er slå på lårene komik, der er alvor bag mange gange. Og tak for det.

Helt tydeligt bliver det i nummeret ”Rummelighed”, hvor Farshad Kholghi gerne vil købe sig en skinke-sandwich, men det må han ikke for venligboeren Bodil, der er ved at gå helt til i misforstået imødekommenhed overfor den pæne mand fra Mellemøsten, der endda så viser sig at være så utaknemmelig at han ikke engang er muslim. Sidst i første halvleg bliver der skruet op for gakkeriet med Kholghis Yoga-mand, der har en kur mod stress og syrede udsagn som ”har du hentehår skal du huske at hente det”.

Fin er også sangen om Esbjergs fortræffeligheder, der dog har fået en skramme, i det en vis pølsemand pænt har takket af. Finurlig er sangen om politiet, der gerne vil have en hjælpende hånd, og hvis man skal i fængsel, så ligger nøglen til kasjotten under måtten.

Målstregen er i sigte og farten sættes op i anden omgang og uden at skulle gennemgå alle numrene kronologisk, så vil vi blot konstatere, at de alle fungerer rigtigt godt, på nær.. men det vender vi tilbage til. Det er kropskomik med Krystow og Swetlana, der ikke kunne få elefanterne med på scenen, der er er nummeret om Guds gave, hvor kvinderne er Guds gave til mændene og burkaen er mandens gave til kvinden. Pornoen får en tur over knæet, ordgejl og misforståelser hos Fiskehandleren, og den lille forladte dreng i kantstenen vækker til eftertænksomhed.

Revyens hold er noget nær perfekt. Peter Bom lægger et perfekt musikalsk underlag under hele revyen. Diskret og voldsomt musikalsk. Nytilkomne Merete Mærkedahl udmærker sig ved at kunne både det afdæmpede og det totalt kropslige. Jan Svarrer fremstår som et uægte barn af Søren Østergaard og John Cleese fra Monty Pythons Flyvende Cirkus – hvis man kan forestille sig det. Kasper Gattrup er den pæne mand i gruppen, der nok kan flirte med sit publikum, så det bliver blødt i knæene, og Farshad Kholgi er måske den der stråler klarest som yoga lærer og misforstået indvandrer men også som tekstforfatter, når han tager fat på ”farlige” emner som indvandring og tvangsægteskaber. Og apropos tekster, så er det dejligt at læse sig til, at ud af de 24 numre, så er de 16 skrevet af de medvirkende selv, dog med lidt hjælp af revyens ophavsmand Leif Fabricius, der sørger for at det lokale også kommer så fint med. Det hold må de gerne komme på banen med igen til næste år.

Og så er vi fremme ved målstregen, og der skal drysses stjerner udover anstrengelserne. Det bliver til en femmer ud af seks. Det kunne have været en strålende og stor femmer, hvis ikke man tilsyneladende havde glemt, at der skulle være et afslutningsnummer. I stedet får vi uden nærmere forklaring et potpourri af gammelkendte rocksange. Mon det var en nødløsning? Måske. Men spille og synge kan de altså, Gattrup, Mærkedahl, Kholghi, Svarrer og Bom.

Tag roligt i Musikhuset. Man bliver helt forpustet af grin og ganske godt underholdt.

******

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Liv i midtbyen

Annonce