Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag sigtet en 19-årig mand fra Esbjerg for forsøg på røveri begået blot få timer forinden i byen. Det skriver man fredag i en pressemeddelelse.
Hændelsen fandt sted torsdag klokken 09.39, hvor den 19-årige skubbede til en kvinde, der var i gang med at sætte penge ind på sin konto via pengeautomaten ud for Sydbank på Gl. Vardevej i Esbjerg, i den hensigt at stjæle kontanterne.
Efter forsøget løb manden væk fra stedet til fods. Efter gennemgang af videoovervågning på stedet kunne politiet samme dag anholde den 19-årige mand, som dels har erkendt forsøget på røveri, dels har erkendt flere forhold om tyveri fra personbiler i Esbjerg.
Den 19-årige er sigtet for i alt 15 forhold, hvoraf de ni er tyverier fra personbiler. Manden blev efter endt afhøring hos politiet løsladt, efterforskningen fortsætter, og der venter nu den 19-årige et retligt efterspil.
Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag sigtet en 19-årig mand fra Esbjerg for forsøg på røveri begået blot få timer forinden i byen.
rwe