Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fremtiden er faglært står der sort på hvidt

I standen for butik, handel og kontor kan de besøgende folkeskoleelever blandt andet prøve "indpakning på tid" og høre om uddannelsen.  Foto: Tue Sørensen
Over tre dage er 4.000 styk 8. og 9. klasseelever inviteret til Erhvervsuddannelsernes Dage på Rybners. Og det giver god mening, for vores område skriger efter erhvervsuddannede.

Erhvervsuddannelserne:"Jeg kan mit kram" står der på brystet af de hvide t-shirts, der sidder på eleverne på Rybners Erhvervsuddannelser, Spangsbjerg Møllevej 72. "Fremtiden er faglært", står der på ryggen. Og begge dele er rigtigt. For som murer, frisør, kontorassistent, sosuassistent, tømrer, mekaniker og så videre handler det om at kunne sit kram, og der er brug for dem. Desværre er det kun 22 procent af en ungdomsårgang i Esbjerg, der vælger en erhvervsuddannelse.

I mange år er de unge og deres forældre blevet fortalt, at de skal vælge det almene gymnasium, hvis de skal blive til noget. At vi er et videnssamfund. Men vi skal også være noget andet.

Lars Katzmann, direktør for Rybners Erhvervsuddannelser

- Der er ikke nok, der vælger erhvervsuddannelserne, og det er der mange grunde til. I mange år er de unge og deres forældre blevet fortalt, at de skal vælge det almene gymnasium, hvis de skal blive til noget. At vi er et videnssamfund. Men vi  skal også være noget andet. Den grønne omstilling vil kræve 100.000 årsværk, og statsministeren har sagt, at det er erhvervsuddannede unge, der skal bære den grønne omstilling, så vi mangler mange, siger direktør for Rybners Erhvervsuddannelser, Lars Katzmann.

"Jeg kan mit kram", står der på brystet af murereleverne. De er også gode til at formidle det. Foto: Tue Sørensen

Tirsdag, onsdag og torsdag gør Rybners Tekniske Skole, Rybners Handelsskole, Rybners EUX, AMU Vest, Kjærgaard Landbrugsskole, Social- og Sundhedsskolen, Varde Handelsskole og Vejen Business College ellers sit for at få folkeskoleelevernes opmærksomhed ved at invitere  4.000 8. og 9. klasser indenfor på Spangsbjerg Møllevej til Erhvervsuddannelsernes Dage. Her kan de unge se og høre, hvad man laver, når man kan sit kram. "De leder efter murerlærlinge hele tiden...", siger en murerelev til folkeskoleflokken foran sig. "Vores område skriger efter erhvervsuddannede...", siger en anden.

Annonce
Adina Lund Nielsen og Philip Herman Brandt var tirsdag med deres 9. klasse på Brørup Skole i Esbjerg for at se, om de passer ind i en erhvervsuddannelse. Og ingen af dem afviser det. Foto: Tue Sørensen

Adina Lund Nielsen og Philip Herman Brandt fra 9.b på Brørup Skole er også på rundtur. De har ikke helt besluttet sig for ungdomsuddannelse, men ingen af dem er omvendt afvisende overfor en erhvervsuddannelse.

- Min far er udlært smed og arbejder nu som forsikringsmægler, og jeg kunne godt overveje tømrer. Jeg kommer til at vælge med både hjertet og fornuften, og det bliver ikke mine kammerater, der bliver afgørende for mit valg, dem ser man jo i fritiden, siger Philip Herman Brandt.

Adina Lund Nielsen tænker på en almen stx - eller tømrer.

- Hele min familie er næsten tømrere, og min far arbejder som tømrer i min onkels tømrerfirma. Det med at bygge noget, man kan se tilbage på, at man selv har bygget, det kan noget. Men det kan også være, jeg vælger en stx og bagefter læser til journalist, siger Adina.

Andrea Topp har valgt. Hun var lidt skoletræt efter folkeskolen og et år på efterskole, så hun valgte EUX Business på Rybners.

- Det almene gymnasium er ikke noget for mig. Herude sidder man ikke bare i et klasseværelse fra 8-15 hver dag, men har oplæg og opgaver og en masse praktisk, og det er lige mig, siger hun.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

De unges klimafrygt blev hørt

Ugeavisen Esbjerg

SVS ansætter ny klinisk lektor i blodpropsygdomme

Ugeavisen Esbjerg

Blue Water på opkøb i Canada

Ugeavisen Esbjerg

Fantasyfestival for fulde huse

Ugeavisen Esbjerg

Politikerne drejer nøglen om hos Headspace i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Lørdag rammes Fanø af et kritisk olieudslip

Ugeavisen Esbjerg

Folketingets Præsidium fik meget med hjem

Ugeavisen Esbjerg

Enorm energi: Nu er de trætte, men tilfredse

Ugeavisen Esbjerg

Byhistorisk Arkiv ikke en del af budgetaftalen

Ugeavisen Esbjerg

Blod-is og marcipanæbler

Ugeavisen Esbjerg

Tre ildsjæle svedte bravt i kampen mod Sclerose

Ugeavisen Esbjerg

Skolemesterturnering med 223 hold

Ugeavisen Esbjerg

Hårdt ramt familie donerer 100.000 til kamp for de sygeste

Ugeavisen Esbjerg

20 års jubilæum i de franske alper

Ugeavisen Esbjerg

Så er det finaletid på Granly Speedway Arena

Ugeavisen Esbjerg

Esbjerg Havn - tegning og akvarel

Ugeavisen Esbjerg

200.000 kroner til Recovery Bulls

Ugeavisen Esbjerg

Nye pædagogiske assistenter

Ugeavisen Esbjerg

ETAC løbet med Ombold blev kæmpe succes

Ugeavisen Esbjerg

Datter af en alkoholiker

Ugeavisen Esbjerg

Virkeligheden overhaler fantasien

Annonce