Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fri natur: Marbækdagen stod også i valgets tegn

Ud i den friske luft og oplev med naturen med dem, du holder af. Det er noget af det, Marbækdagen blandt andet giver inspiration til.
Annonce

På trods af regn, kulde og blæst, så var der søndag al mulig grund til at lade sofaen passe sig selv, for det var nemlig en særlig dag i Danmark og Europa.

Her blev både demokratiet og naturen fejret, for foruden EU-valget var det også blevet tid til den 24. udgave af Marbækdagen, som i en årrække har haft selskab af Nationalparkdagen, der samler Europa om at sætte pris på naturen.

”Brug naturen - dit valg” var derfor også meget passende temaet for Marbæk-/Nationalparkdagen, der som altid præsenterede nogle af de mange muligheder for gode oplevelser i Guds frie natur.

Myrthuegård var traditionen tro basen for dagen, hvorfra gæsterne kunne udforske vaden, skoven og gården. Det spændende program bød også på et væld af aktiviteter, og rundt ved posterne sørgede 150 frivillige for, at dagen blev en god oplevelse for gæsterne.

De kunne blandt andet opleve Esbjerg Kunstmuseum, Guldager Highland Cattle, Hjerting Folkedansere, bogbussen, Hedeselskabet, Naturkøkkenet, Esbjerg Fotoklub og Danmarks Naturfredningsforening, ligesom de kunne møde astronomer, ornitologer, skovfolk og mange andre gode mennesker.

For første gang kom Nationalpark Vadehavets skib ”Vadehavet” også forbi og lagde til ved engen nord for Myrthuegård. En anden nyhed i programmet var en udstilling af kunstnergruppen ”Tidevand - Vestjyske Akvarelmalere”, som satte fokus på insekters skønhed og store betydning.
Dagens program varede fra klokken 10 til 16, og lederen af Myrthue - Natur, Kultur & Læring, Dorte Vind, var glad for at kunne præsentere en dag med naturens mange muligheder som omdrejningspunkt.

- Det er en søndag, hvor vi helt naturligt sætter fokus på valg. Naturen ligger åben for os, og vi har nærmest uendelige muligheder for at bruge den til lige netop det, der giver mening og værdi for os hver især, lyder det fra Dorte Vind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

FysioDanmark udvider

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce