Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fuld knald på hos Scandic Olympic

Hotel Scandic Olympic har så tralvt i øjeblikket, at der er lånt personale fra andre byer. Foto: Tue Sørensen
De løber stærkt på Hotel Scandic Olympic i Esbjerg. Faktisk så stærkt at direktøren har måtte låne personale fra Odense og Vejle.
Annonce

- Det er helt skørt.

Sådan siger Michael Foged Hansen, direktør på Hotel Scandic Olympic i Esbjerg, om den sommer, som hotellet i Strandbygade i øjeblikket oplever.

- Vi er simpelthen blevet lagt ned, og vi har lige nu flere overnatninger end samme periode sidste år. Det havde jeg ikke lige set komme, så vi løber stærkt i øjeblikket, smiler Michael Foged Hansen.

Travlheden skyldes selvsagt den høje belægning, men også at Michael Foged Hansen lige nu kun kan mønstre to-tredjedel af den personalemæssige flåde, da hotellet fortsat er en del af lønkompensations-ordningen i forbindelse med coronakrisen.

- Men vi har lånt personale fra andre hoteller, og det er super fedt at opleve den ånd, der er blandt de ansatte. Folk stiller bare op her i Esbjerg, selvom de måske er ansat på vores hoteller i Odense eller Vejle, og alle har mange forskellige funktioner, fortæller Michael Foged Hansen.

Annonce

Vil opleve Esbjerg og opland

Han forklarer, at det primært er danskere, der overnatter på hotellet. Ofte kommer de på selve dagen eller ringer dagen før, og det gør ikke udfordringen mindre. Men også det gør det sjovt at være på arbejde.

- Der er fuld knald på lige nu, men det er selvfølgelig rigtig dejligt oven på det forår, vi har haft. Vores gæster bliver som regel to-tre dage, og hovedparten er danske turister, som vil opleve Esbjerg og oplandet, siger hoteldirektøren, der er spændt på at se, hvordan belægningen bliver, når sommeren går på hæld.

- Jeg håber meget, at vi får vores normale forretningsgæster tilbage. Men ingen ved, hvad der sker, og måske kommer der en anden bølge med corona. Men for nu glæder vi os over en sommer, der er over al forventning, siger Michael Foged Hansen.


Jeg tror, der er en del, der har oplevet, at alle sommerhuse er booket, og så finder de på noget andet. Blandt andet at tage nogle nætter på hotel.

Michael Foged Hansen, direktør Hotel Scandic Olympic Esbjerg.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce