Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fusion: FOA Esbjerg og FOA Varde slår sig sammen

Annonce

Fusion: Fra 1. januar 2021 fusionerer FOA Esbjerg og FOA Varde. Den nye afdeling får navnet FOA Vest og dækker Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner. Det oplyser fagforbundet i en pressemeddelelse.

Ny afdelingsformand for FOA Vest bliver FOA Esbjergs nuværende formand Susanne Johannsen, mens FOA Vardes nuværende afdelingsformand Ruth Nykjær bliver næstformand i FOA Vest.

- Ved at lægge kræfterne i FOA Esbjerg og FOA Varde sammen i FOA Vest bliver vi i stand til bedre at påvirke politikerne og yde hjælp og støtte til vores medlemmer. FOA Vest vil også have et større fokus på arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og derfor opretter vi et særligt arbejdsmiljøudvalg, som skal have fokus på det, fortæller Ruth Nykjær og Susanne Johannsen i pressemeddelelsen.

FOA Vest får hovedkontor i FOA Esbjergs lokaler på Frodesgade i Esbjerg, hvor personalet bliver samlet 1. januar, men afdelingen beholder kontoret i Varde, hvor der forsat vil være åbent to dage om ugen, og samtidigt bliver åbningstiden på kontoret i Grindsted udvidet til to gange om måneden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Det bliver i familien

Annonce