Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Screendump fra aktiviteter i klubben i Sønderris. Foto: Privat
AURA Sønderris fritidsklub inviterer ungerne ind til hygge og aktiviteter på nettet.
Annonce

Initiativ: Det kan blive til nogle lange dage på derhjemme, mens coronaen raser, og vennerne som regel kun ses gennem en computerskærm. Og det gælder både i skolen, men også i fritiden.

Det har man besluttet sig for at gøre noget ved i fritidsklubben ude på Sønderrisskolen. Her havde man mandag premiere på den virtuelle fritidsklub, og her var dagens program kreativt filteri. Fire af klubbens medlemmer var mødt op lige efter skoletid og kom til klubben for at hente en pose med materialer, og så var det ellers hjem foran skærmen, hvor man kunne hygge sig med lidt fingersnild kreativitet.

Linea og Tilde fra 4.B var blandt dem, der skulle hjem til noget fingerfærdighed. At de savnede klubben, var der ingen tvivl om.

- Det er kedeligt, når man ikke kan gå i klub, sagde Tilde.

Kunne I så ikke game ligesom så mange andre?

- Ahrrgg, det er vist mest for drengene. Jeg vil hellere det her, sagde hun og smuttede videre på sin mountainbike.

Annonce

Et nyt fællesskab

Pædagogerne i klubben har arbejdet med tankerne fra efter nytår. Først tænkte de på, at man bare skulle lave noget gaming, men tanken om at udvide aktiviteterne til også at omhandle noget andet, end man egentlig plejer at gøre online, blev født, og så gik man ellers i gang med at lave en online aktivitetsplan, der indbefatter de kreative nørkle ting, gaming for piger og på sigt kunne der måske komme filmaftener, hvor man ser en film sammen, eller måske bare mødes til noget snak og pjatteri.

- Vi håber, at det vil styrke sammenholdet blandt klassekammeraterne og på tværs af årgangene, og at man godt kan være del af et fællesskab, selvom man måske sidder derhjemme, siger Nicolai Thomsen, der er en af klubbens tre pædagoger.

Der er yderligere ansat en studerende på stedet.

Det har krævet mange tanker og grin at komme så langt.

- Det er jo ikke online, vi er de stærkeste, men det er en udfordring, vi tager til os, og hvem ved, måske lærer vi noget nyt, vi kan bruge fremadrettet, siger Pia Louise Vesthy Hartvigsen, der er pædagogisk leder.

Initiativet er den første af sin slags i Esbjerg og måske i Danmark med så mange planlagte og forskelligartede aktiviteter.


Den her tid giver os mulighed for at udforske nye muligheder, som vi også kan bruge fremover.

Pia Louise Vesthy Hartvigsen, pædagogisk leder.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce