Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå med: Populære sommer-byvandringer er tilbage

Borgmester Jesper Frost Rasmussen ved indvielsen af Historisk Rute i Sædding, 7. august 2019. Foto: Torben Meyer
De populære sommer-byvandringer er tilbage med i alt 12 ture.
Annonce

Der er nu åbnet op for større forsamlinger, og det betyder, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv igen er klar til at tilbyde byvandringer med arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen i spidsen.

Så trækker du i vandreskoene og går med, kan du være ”turist i egen by”. Du kan opleve dit nærområde på en ny måde, mærke historiens vingesus - og deltage i helt igennem CO2-neutrale byvandringer.

De i alt 12 ture finder sted hver tirsdag og torsdag fra 25. juni til og med 4. august, og der er blandt andet mulighed for at komme med på oplevelser i Nybyggerbyen Esbjerg, i Klatterup, i ”Det røde Esbjerg”, i besættelsestiden, på Jerne og Gormsgades kirkegårde, og som årets nyhed tilbydes også en tur langs Historisk rute i Sædding. Ruten, som går fra skulpturgruppen Mennesket ved Havet langs kysten til udløbet af Guldager Møllebæk.

Alle turene begynder kl. 19.00, og hvor intet andet er anført er mødestedet Esbjerg Turistkontor/Visit Esbjerg, Skolegade 33. Turene varer halvanden til to timer, og der kan maksimalt deltage 30 personer pr. tur.

Det koster 50 kr. pr. tur at deltage, og billetter kan købes i arkivets webshop eller i læsesalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, i den begrænsede åbningstid mandag kl. 10-12, onsdag kl. 13-15 og fredag kl. 10-12, fra mandag den 14. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce