Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gågaden færdig en måned før

Etape 5 skulle efter den oprindelige plan være færdig i uge 45. Men nu forsøger kommunen at få den færdig en måned før. Foto: Tue Sørensen
Efter pres og bønner fra Esbjerg City forsøger kommunen nu at rykke færdiggørelsen af etape 5 en måned frem.
Annonce

Gågadebelægning: Det er seks år siden, i 2014, at Kongensgade blev gravet op på midten og fik fin ny belægning. Det var etape 1. Nu er den næstsidste etape 5 helt planmæssigt i gang, stykket fra Kronprinsensgade til Stormgade, og den gode nyhed er, at den bliver færdig en måned før forventet. Efter bønner og pres fra Esbjerg City har kommunen nemlig lovet at forsøge at fremrykke færdiggørelsen til uge 41 i stedet for uge 45. Blandt andet skal brolæggerne arbejde om søndagen for at fremskynde arbejdet. Og det glæder citychef Brigitta Christensen.

- Det er mange år, hvor Kongensgade har lignet noget, der er løgn, og det har været hårdt for butikkerne. Samtidig har vi haft corona og en i forvejen presset detailhandel. Så en måned betyder da rigtig meget, siger citychefen.


Vi kan selvfølgelig blive forsinkede på grund af vejret eller sygdom, men vi forsøger.

Morten Andersson, drifts- og anlægschef


Annonce

Arbejder søndag

Hos kommunens Vej- og Park er drift- og anlægschef Morten Andersson også godt tilfreds.

- Vi forsøger at blive færdige til uge 41. Vi kan selvfølgelig blive forsinkede på grund af vejret eller sygdom, men vi forsøger. Vi har hørt entreprenøren, om man kunne sætte flere folk på, men det er ikke ligegyldigt, hvordan stenene lægges, og entreprenøren vil gerne sikre sig, at det er de samme folk, der lægger mønsteret. Så nu har vi lavet en aftale om, at brolæggerne arbejder flere timer - og om søndagene, siger Morten Andersson.

Der arbejder stadig på, hvordan den sidste etape 6, stykket fra Stormgade til Strandbygade skal se ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce