Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gågadespørgsmål med sprængstof i

Gågadens prisbelønnede brolægning stopper ved Stormgade. I den ende af gågaden har butikkerne det sværere end i den anden ende. Derfor er et forslag om sivetrafik i en del af gågaden med den nye belægning oppe at vende igen.Foto: Tue Sørensen

Mening: Ideen om sivetrafik fra Stormgade og et stykke ned ad Kongensgade mod Torvet er ikke ny. Den kom frem for mere end et år siden, men en afgørelse skulle vente, indtil den ny belægning i gågaden var færdig. Det er den blevet, så hvad gør man nu for at hjælpe de nødstedte butikker, der ikke har kunder nok?

Det spørgsmål er der både sprængstof og politik i. Stærke interesser - herunder Esbjerg City - ønsker, at sivetrafik skal tillades på et stykke af gågaden, selvom det betyder, at hele ideen med både den nye belægning og gågaden dermed ændres.

Andre mener, det er vigtigt at holde fast i gågaden, som den er, og så satse på at gøre den til en meget bedre gågade, der kan lokke flere handlende ned i den ende af gågaden, hvor det - trods den nye belægning - stadig kniber med publikum nok til butikker. Eller butikker nok til det publikum, som trods alt stadig færdes i gågaden også der.

Annonce

Ideen om at tillade sivetrafik er besnærende og fristende, men er det en særlig moderne og fremtidsorienteret løsning at gå tilbage til noget, der var engang? Tiden er vel mere til at tænke grønnere. Og i andre store byer, som Esbjerg gerne vil sammenligne sig med, er tanker og tendenser helt modsatte: Jo færre biler i byernes centrum, des bedre muligheder er der for at skabe tilbud, der måske er bedre og bredere end en bymidte og gågade med bare butikker. Ideen om sivetrafik skal i hvert fald overvejes nøje i en tid med grøn omstilling, der også kommer til at påvirke hvor meget biltrafik, der skal være midt inde i byerne.

Sivetrafik eller ej er heller ikke det afgørende for butikkerne i Esbjergs gågade. Det er mere afgørende, hvad gågadens butikker gør i forhold til konkurrencen fra nethandel og butikkerne i Shoppingcenter Broen, som både er kolleger og konkurrenter.

Inden Esbjerg begynder med sivetrafik på noget af den gågade, der har fået ny belægning, var det måske også klogt at se, hvad de kommende ugers eksperimenter i den allertyndeste del af gågaden fra Stormgade til Skolegade giver af erfaringer og - hvem ved - måske brugbare gode ideer.

Ideen om at tillade sivetrafik er besnærende og fristende, men er den særligt moderne og fremtidsorienteret?








Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hent et gratis Female

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Grøn energimangel skaber behov for landvindmøller

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Sweaterbutik åbner midlertidigt i Broen

Ugeavisen Esbjerg

SOSU-udvidelse kan koste foreningslivet

Ugeavisen Esbjerg

Budgettet banket på plads

Ugeavisen Esbjerg

Studie 10 sender insekter på hotel

Ugeavisen Esbjerg

God kemi mellem forskning og familieliv

Ugeavisen Esbjerg

Børn og voksne tog en tørn for naturen

Ugeavisen Esbjerg

Gågadespørgsmål med sprængstof i

Ugeavisen Esbjerg

Alle kan tale med om højhuse og byudvikling

Ugeavisen Esbjerg

- Dejligt, at der sker noget her

Ugeavisen Esbjerg

Rosengreen fyldte kroen med kvinder og mode

Ugeavisen Esbjerg

Søren Rasmussen stopper i 2022

Ugeavisen Esbjerg

Diana drømmer om endnu mere indflydelse

Ugeavisen Esbjerg

Ny sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus

Ugeavisen Esbjerg

Færøernes største sygehus på inspirationstur til Sydvestjysk Sygehus

Ugeavisen Esbjerg

Team Esbjerg stolt vært for Santander Final4 i februar

Ugeavisen Esbjerg

Gå en tur i det ukendte

Ugeavisen Esbjerg

Opråb fra vindbranchen: Den grønne omstilling mangler grøn strøm

Ugeavisen Esbjerg

Linda går efter græskar-guld

Ugeavisen Esbjerg

Juletræsforeningen overlever efter privat donation

Ugeavisen Esbjerg

Verdensstjernens danske forbindelse

Ugeavisen Esbjerg

Sikkerhed uden kiksere i 35 år

Annonce