Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gæve grillere gav den gas

Rolf og Helle Hansen er i gang med de indledende forberedelser til lakse-hotdog på grillen. Et stort hit hos alle. Foto: Rune Weitling
Mænd og kvinder med kærlighed til grillmad indløste torsdag aften billet til et såkaldt Weber Grill Academy kursus. Vi blev både klogere og mætte.

Grill-kursus: 28 sorte forklæder med røde broderier stod side om side hos XL Byg i Bramming torsdag aften.

Bevæbnede med diverse grills omkring os, kompetente undervisere og en god portion  gåpåmod gik vi klokken 17.00 i gang med Weber Grill Academy-kurset, der var det fjerde af sin slags hos XL Byg i Bramming.

- Jeg kan faktisk ikke mindes, at vi har været så mange tidligere. Det er skønt at se, og det er især skønt at se, at der er flere og flere par, som deltager, lød det fra byggemarkedsleder samt medejer af XL Byg i Bramming, Dennis Nielsen, inden gong-gongen for kursus-start lød.

Annonce

Forinden var vi blevet opdelt i hold, hvor vi ved hvert vores bord kunne få både hands-on og teoretisk undervisning af blandt andre kok og kursusleder Karsten Høyer fra Weber. Avisens udsendte denne aften kan desværre ikke prale med at kunne de helt store gastro-genialiteter ved grillen, men det var langt fra påkrævet for at være en del af kurset.

Nuvel, nogle havde tydeligvis mere erfaring end andre og behøvede ikke – som undertegnede – at spørge, hvad den specielle støbejerns-ting på bordet skulle bruges til. Det viste sig at være en bordskåner …

Nå, men fælles for alle os kursister var en glæde og kærlighed til grillmad, og det var tydeligt at mærke, at folk var kommet for at blive både klogere og inspireret. Blandt andre Helle og Rolf Hansen, der havde taget turen fra Hjerting til Bramming denne aften.

- Vi griller alt kød derhjemme, men vi er langt fra eksperter. Så vi håber at blive inspireret til også at prøve andre ting i fremtiden, lød det fra Helle Hansen.

Laksehotdogs med mayo

Og Helle - og vi andre - blev kastet lige ud i det der med at prøve andre ting.

Første ret stod på laksehotdogs med karse-mayonnaise, og Rolf Hansen erkendte straks, at det ikke var noget, som de ville have fundet på derhjemme. Men da han havde sat tænderne i sin hotdog små 40 minutter senere, var han ikke ligefrem på vej ud af pavillonen i nedtrykt sindstilstand.

- Det smager sgu ret godt, lød det fra Rolf Hansen, der som ivrig campist med Helle - Italien i påsken, Frankrig om sommeren – også griller en del udenlands.

Karsten Høyer fra Weber var en god underviser, der havde styr på både teori og hands-on delen. Foto: Rune Weitling

Vi andre var enige i, at sådan en fiskehotdog godt kunne gå an, og nu stod den så på grillet steak, tortilla med kartoffel og porre samt chimichurri (en slags pesto). Og mens min gruppe tog fra ved arbejdsbordet, benyttede jeg lejligheden til spørge Karsten Høyer om, han ikke kunne give et god råd eller to til læserne.


Vi griller alt kød derhjemme, men vi er langt fra eksperter. Så vi håber at blive inspireret til også at prøve andre ting i fremtiden.

Helle Hansen, Hjerting


- Der er jo mange gode råd, men et par hurtige fra hoften kunne være, at man hellere skal vælge et stort stykke kød og skære det ud til sine gæster, fremfor eksempelvis fem tyndere steaks. Og lad være med at smide stanniol om for at holde det varmt, så ligger kødet bare og koger og ender med at blive well done fremfor medium, lyder det blandt andet fra Weber-manden, der også peger på, at man skal have respekt for, at man ofte arbejder med høje temperaturer og olie ved en grill.

- Derudover vil jeg sige, at man bare skal gøre brug af de teknologiske hjælpemidler, der findes i dag. Særligt stegetermometret. Ellers skal man bare prøve sig frem ved sin grill og finde ud af, hvad man godt selv kan lide. Man skal ikke være så bange for at lave fejl, hvad er det værste, der kan ske?

Annonce

Kage på grillen

Tilbage ved bord fem er vi ved at være klar til at spise. Mens Karsten Høyer fortæller os alle 28 om de forskellige grills, der er med denne dag samt de grillmetoder, som passer til den mad, man vil grille, enes vi om, at også den ret kan vi være mere end bekendt.

Folk så ud til at have en rigtig god torsdag aften i Bramming. Og selvom nogle var mere garvede grillere end andre, så fik alle ny inspiration og viden at gå hjem med. Foto: Rune Weitling

Karsten Høyer lærer os også om temperaturstyring, så kødet bliver perfekt og saftigt, uanset om man griller på kul, gas eller el. Der er value for money her, men spørgsmålet er, om man kan leve op til det hjemme i haven. Det må tiden vise ...

Herefter står den på chokolade-brownie på grillen, og det er der ikke nogle på hold fem, der før har forsøgt sig med på have-orglet. Nyt og uprøvet, ja vel i virkeligheden det, som vi kom for. Derudover masser af inspiration og viden om, hvordan kød og tilbehør skal grilles, men også hvordan man både kan bage og røge på grillen. Mulighederne er tydeligvis mange.

- Det har været et rigtig fint kursus, og jeg synes bestemt, vi er blevet inspireret. Nu er der heller ikke så længe til, vi skal på pension, og så er det godt nok at have noget at gå op, griner Helle Hansen, inden hun sætter tænderne i vores chokolade brownie, der er lun og lækker lige fra grillen.

Karsten Høyer i dialog med Helle og Rolf Hansen og grillens mange muligheder. Foto: Rune Weitling

Imens står Dennis Nielsen og smiler bagved. Han er glad for de gode tilbagemeldinger, og han er begejstret for at se folk være ude og være sammen om noget igen.

- Det har vi vist alle savnet, så det bliver jeg glad over. Og så er det da fedt at se, at folk går sådan op i det. Derfor tør jeg også godt love, at vi inviterer Weber-folkene tilbage igen til flere grillkurser, så endnu flere kan blive klogere og inspireret.

Det var vi i hvert fald 28, der blev torsdag aften i Bramming. Og mætte blev vi også …

En lækker hovedret, som hold 5 var udmærket tilfreds med. Foto: Rune Weitling
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Patrulje med øjnene med sig spottede indbrudstyv

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Tanker om at have et hjem

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Ny aftale skal løfte EfB Akademi

Ugeavisen Esbjerg

Hanne gik til utroskab i 25 år: Nu vil hun hjælpe andre ud af krisen

Ugeavisen Esbjerg

NemByg cykelholdet på kursus i førstehjælp: Med de kilometer vi cykler om året, er spørgsmålet ikke, om der sker en ulykke igen, men hvornår

Ugeavisen Esbjerg

Jens løb Vestkystløbet for 47. gang

Ugeavisen Esbjerg

Cyklistformand: Andre skal tage over ellers lukker Cyklistforbundet i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Nu deler Claus og Christian skæbne

Ugeavisen Esbjerg

Vækst kræver mere plads

Ugeavisen Esbjerg

Fire dage i sadlen

Ugeavisen Esbjerg

Streetmekka åbnede sin gave

Ugeavisen Esbjerg

Esbjergs første Coop365 inviterer til åbningsfest

Ugeavisen Esbjerg

Generationer dystede i kærlig kamp

Ugeavisen Esbjerg

Udflytning på godt og ondt

Ugeavisen Esbjerg

Kammerater og kompagnoner

Ugeavisen Esbjerg

De ældre skal have ny formand

Ugeavisen Esbjerg

Festugen på Torvet aflyst

Ugeavisen Esbjerg

DAT flyver igen mellem Esbjerg og Stavanger

Ugeavisen Esbjerg

En million billeder til eftertiden

Ugeavisen Esbjerg

Nu får Jens Peder Hansen - formentlig - sin vej

Ugeavisen Esbjerg

Tilbage til barndommen

Ugeavisen Esbjerg

Patrick er i duoform

Ugeavisen Esbjerg

Venstres kandidatliste er klar

Annonce