Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gadens folk skal hjælpe med at afskaffe hjemløsheden

Hele vejen igennem tilblivelsen af Esbjerg Kommunes hjemløsestrategi, har de frivillige organisationer og interesserede borgere været inviteret med omkring bordet. Via tre workshops hen over sommeren har de også været med til at forme indholdet i den nye strategi. Foto: Colourbox
Frivillige organisationer har siden foråret hjulpet Esbjerg Kommune med at forme kommunens nye hjemløsestrategi, og nu skal de hjælpe med at føre strategien fra papiret ud på gaden, så visionen om at afskaffe hjemløsheden i Esbjerg Kommune kan realiseres.

Hjælp: Udfordringer er der generelt nok af, og end ikke Covid-19 kan afholde gode mennesker i Esbjerg Kommune fra at hjælpe de mest udsatte. Så selvom det ikke var muligt at mødes fysisk, så var lige knap 50 frivillige forleden samlet til et online møde, hvor de blev præsenteret for kommunens nye tiltag for at føre den nye hjemløsestrategi ud på gaden.

Der var stor tilfredshed med både kommunens nye hjemløseenhed, ansættelse af en hjemløsekoordinator, de nye muligheder for at kontakte kommunen omkring hjemløse borgere, ny hjemmeside og wildcard til de unge.

- Der er virkelig mange gode nye tiltag. Alt er med fra workshoppen, og så har de bare arbejdet videre med tiltagene. Hjemmesiden er blevet god og overskuelig. Det er nemt at finde alle de tilbud om hjælp, der er nu, og det er blevet nemt at komme i kontakt med kommunen via den nye hjemløseenhed, siger Anja From, der er formand for Udsatterådet i Esbjerg Kommune.

Annonce

Glæde på Skjoldbo

Også på Esbjergs forsorgshjem for unge hjemløse, Skjoldbo, er der glæde at spore over de nye tiltag:

- Det er super glædeligt, at Esbjerg Kommune med en hjemløsestrategi ønsker at nedbringe antallet af hjemløse markant og gøre en ekstra indsats for vores unge hjemløse. Flere billige boliger og udbredelse af Housing First-bostøtte er gode greb. Og hjemløshed er bare meget kompleks, så der er brug for en palette af mange forskellige indsatser, hvor det enkelte unge menneskes værdighed, inddragelse og selvbestemmelse er i top fokus, siger Nicolai Kubel, der er forstander på Skjoldbo.

Hos Kirkens Korshærs varmestue glæder de sig især til det nye samarbejde med den nye hjemløseenhed:

- Jeg glæder mig rigtig meget til det kommende samarbejde med den nye hjemløseenhed. Det virker som den helt rigtige vej at gå, at vi nu alle sammen får en fælles indgang til alt, hvad der handler om hjemløshed her i Esbjerg Kommune, siger Poul Rasmussen, der selv er ny leder af Kirkens Korshærs Varmestue.

Annonce

Et pitstop på vejen

Hele vejen igennem tilblivelsen af Esbjerg Kommunes hjemløsestrategi, har de frivillige organisationer og interesserede borgere været inviteret med omkring bordet. Via tre workshops hen over sommeren har de også været med til at forme indholdet i den nye strategi.

Derfor var det også en form for trykprøve, da alle de interesserede organisationer og borgere blev inviteret med igen forleden for at høre om alle de initiativer, der nu er sat i søen for, at den nye hjemløsestrategi også kan føres fra papiret ud på gaden.

- Det har hele vejen igennem været vigtigt for os, at vi har alle med i arbejdet omkring den nye hjemløsestrategi. Derfor var det helt naturligt for os at invitere alle med til det her opfølgende møde, så vi kunne fortælle, hvor langt vi er nået, siger Lise Willer, der er direktør i Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune.


Hjemløshed er bare meget kompleks, så der er brug for en palette af mange forskellige indsatser.

Nicolai Kubel, forstander på Skjoldbo.
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hele Danmark kommer til at kigge på Esbjerg i morgen: TV-vært bange for hosteanfald

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

- I dansk lærer jeg at formidle noget

Annonce
Ugeavisen Esbjerg

- Jeg kan godt lide at matematik er facts

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

- Jeg synes Kalmarunionen er virkelig spændende

Ugeavisen Esbjerg

Tretten Da Vinci-elever er videre i DM i skolefag

Ugeavisen Esbjerg

Før transfervinduet smækker i: Direktøren vil have fysik og rutine til midtbanen

Ugeavisen Esbjerg

Der er vaccinehjælp at hente: Jørgen fik sit tredje stik

Ugeavisen Esbjerg

Rekord: Esbjerg-virksomheder runder en million kroner til Danmarks Indsamling

Ugeavisen Esbjerg

Så går Theodors tid godt med det

Ugeavisen Esbjerg

Hjælp til det nye MitID

Ugeavisen Esbjerg

Opråb: Lad nu de butiksansatte trække vejret igen

Ugeavisen Esbjerg

Ansatte lider under værnemidler: Hovedpine, varm ånde og uren hud

Ugeavisen Esbjerg

Hus uden gavl i Østergade skal genopbygges

Ugeavisen Esbjerg

Ingen gider være den, der aldrig kom væk fra Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Jesper Jensen: - Vi er mange om succesen

Annonce