Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gjesing Bistro lukker ikke alligevel

To gange Christian, en ny ejer og en tidligere ejer. Christian Victor Petersen har overtaget Gjesing Bistro efter Christian Ejstrup. Foto: Tue Sørensen.
Hanne og Christian Ejstrup stopper, men Christian Victor Petersen fortsætter i Gjesing Bistro. "Christian II" afløser "Christian I", og folket jubler.
Annonce

Overlevelse: Efter 38 år har Hanne og Christian Ejstrup valgt at stoppe og opsige deres lejemål med bistro i Esbjerg Storcenter. Det passede ikke de mange stamgæster, der var nærmest ulykkelige over beskeden. Men nu kan de smile igen, for to dage efter Hanne og Christian Ejstrups afsked åbner bistroen igen - med ny mand, den 44-årige Christian Victor Petersen. Åbningsdagen bliver fredag den 2. oktober klokken 10.

Christian Victor Petersen er udlært i køkkenet på Hotel Britannia under Preben Madsen, har været køkkenchef hos Claus Meyer, haft Herregårdskælderen på Sønderskov Slot og senest været i kantinen hos Rambøll.

Annonce

Ikke pille ved menuen

Efter en henvendelse fra centrets ejere, Thylander Gruppen, fik udlejer Eivind Dam Jensen opgaven med at finde en ny til at drive bistroen, og den klarede han. Eivind Dam Jensen og Christian Victor Petersen kendte hinanden fra Hotel Britannia.
- Jeg ville jo gerne hjælpe Thylander Gruppen. Det er en vigtig ting for centret at have et spisested, og Gjesing Bistro er jo nærmest en institution for de mange, der er kommet der gennem 38 år, siger Eivind Dam Jensen.


Men firserstilen holder altså.

Christian Victor Petersen, ny ejer af Gjesing Bistro


"Christian II", der nu tager over efter "Christian I", glæder sig og lover, at der ikke bliver pillet ret meget ved menuen i bistroen.

- Jeg har en meget ydmyg tilgang til opgaven, for der er nogle, der har lavet forarbejdet. Jeg vil køre stedet i samme stil og ånd, måske tilføje en ret. Men firserstilen holder altså, den med varme flåede tomater ovenpå bøffen, men måske sniger jeg en friturestegt camenbert ind, så det bliver 85 i stedet for 84, siger Christian Victor Petersen.
Han glæder sig over, at næsten samtlige ansatte har valgt at fortsætte i bistroen.

- Og så er det dejligt med alle de unge 17-20-årige i bistroen, som har arbejdet der, nogle af dem siden de blev konfirmeret, siger den nye bistro-ejer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Succes for frokostpop

Annonce