Annonce
Ugeavisen Esbjerg

GRUND Festival ser dagens lys

Den første GRUND Festival nogensinde finder sted den 19. juni på Tobakken. Hovednavnet er sangerinden ELBA. Foto: Anders Witt
Grundkursuselever fra Esbjerg Kulturskole har taget initiativ til at lave deres helt egen festival midt i en corona-tid. 19. juni ser den dagens lys, og du kan komme med for en flad 50'er.

Kultur: Esbjerg Kulturskoles Grundkurser byder lørdag den 19. juni velkommen til GRUND Festival, der er den første af sin slags, på Tobakken.

GRUND er en éndagsfestival, arrangeret af frivillige elever fra Esbjerg Kulturskole, hvor der vil være indslag fra både Musikalsk-, Billedkunstnerisk-, Teater- og Tværkunstnerisk Grundkursus.

- Det bliver med andre ord en dag spækket med underholdende og spændende kulturelle oplevelser, smiler Signe Juhl Jensen, der er blandt underviserne på Kulturskolen.

Annonce

Festivalens hovednavn er sangerinden ELBA, der selv har gået på MGK i Holstebro og er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Men der er virkelig meget at se frem til denne lørdag, og billetprisen er en flad 50'er, hvor den første øl eller sodavand endda er inkluderet i prisen.

Flere af MGK-eleverne har selv været med i styregruppen og taget et kæmpe læs i forhold til koordinering, fondssøgning, indgåelse af aftaler med mere.

- Det har på mange måder været helt nyt at skulle arrangere en festival. Det er ikke noget, vi har erfaring med, og man er virkelig nødt til at tænke ud af boksen på grund af corona. Vi er stødt på flere udfordringer undervejs, men vi har hele tiden sagt til os selv: "Det her SKAL bare blive til noget", og så har vi fundet på nye løsninger, fortæller MGK-elev Laura Flø Pallesen til Ugeavisen Esbjerg og tilføjer:

- Så i stedet for at holde en festival med stående gæster og flere scener, som man kender det,  har vi valgt at rykke det ned til Tobakken, hvor vi ved, at de har helt styr på, hvordan man tackler corona-restriktionerne, siger Laura Flø Pallesen, der blandt andet har stået for kontakten til Tobakken og booket festivalens hovednavn, ELBA.

En lang proces

MGK-elev Rebecca Hansen fortæller, at arbejdet med festivalen har været en lang og udfordrende proces, hvor de er blevet mødt af mange benspænd undervejs.

Men det har også været en proces, hvor de har lært vildt meget om musik som branche og ikke kun som det, de kender.

- Når vi mødes er vi innovative, idérige, men også sortseende. Under Covid-19 er vi blevet vant til at blive skuffet. Jeg ved, når jeg taler for musikerne på MGK, at vi gang på gang har løftet hænderne op over hovedet for så at opleve, at de bliver skudt ned igen. Af den grund har vi været nødsaget til at være realistiske i arbejdet med festivalen, siger Rebecca Hansen til avisen og fortsætter:

- Jeg har personligt stået for en del af økonomien og vores kontakt til Esbjergs Kulturelle Ungdomsfond, som er medarrangør af festivalen. Derudover har jeg været ansvarlig for vores Facebook-begivenhed og for promovering af de artister, der skal spille til festivalen. Det har været rigtig spændende, og nu glæder vi os bare enormt meget til at se så mange som muligt på Tobakken den 19. Juni.


Det er ikke noget, vi har erfaring med, og man er virkelig nødt til at tænke ud af boksen på grund af corona.

MGK-elev Laura Flø Pallesen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Bagerdatter bestod med ros

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Breakdance får sin egen festival

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Fællesskab for de flamboyante

Ugeavisen Esbjerg

Skilte i tre generationer

Ugeavisen Esbjerg

"Mister Gegenpress" har ikke plads til tøsedrenge

Ugeavisen Bramming

Esbjerg Kommune tager hånd om erhvervspraktikken: Ny portal skal sikre bedre muligheder

Ugeavisen Esbjerg

Ol på ETAC

Ugeavisen Esbjerg

Entreprenør-gigant køber sig ind i NemByg for 41 millioner

Ugeavisen Esbjerg

50-års jubilæum: Løvenkrands og Strandby tager SGI-afsked mod EfB

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Det blev svært at vedligeholde løsere relationer

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Svært at stå op om morgenen med virtuel undervisning

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Uden corona havde jeg ikke oplevet den gensynsglæde

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Det hele blev sat på prøve under corona

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg kan tælle traditioner og begivenheder, der faldt til jorden, indtil jeg får gråt hår

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg har lært at være mere åben

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Vi gik glip af gallaen

Ugeavisen Esbjerg

Jens Peder Hansen får sin vej

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Corona har forandret helt vildt meget, føler jeg

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg går ud af gymnasiet med en vinderfølelse

Ugeavisen Esbjerg

Træer til evigheden

Ugeavisen Esbjerg

Lanternen tager form

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Gymnasiet lærer én en del om sig selv

Ugeavisen Esbjerg

Håndværkerbutik gør sig flyveklar på Ørnevej

Annonce