Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Håndklædet er kastet i ringen: Hede Rytmer aflyser festival

Infernal skulle have optrådt ved Hede Rytmer i september. Nu er festen aflyst.

Dårligt billetsalg og tæsk i Randers betyder, at arrangørerne opgiver Esbjerg. Billetkøbere får få eller ingen kroner tilbage.

Hede Rytmer Esbjerg har måttet opgive at gennemføre festivalen, der skulle have fundet sted i Vognsbølparken den 7. og 8. september.

Hede Rytmer Esbjerg var den nye aktør på festivalmarkedet i Esbjerg, da man kort før jul annoncerede, at man ville afholde festivalen sidst på sommeren i år. Dette blev ledsaget af en dyr og aggressiv markedsføring i blandt andet Ugeavisen Esbjerg og i lokale radioer.

Begrundelsen for aflysningen er til dels manglende billetsalg samt væsentligt vanskeligere vilkår efter, at Hede Rytmer i Randers i juni måned måtte lide et stort tab og ikke kunne svare sine kreditorer, og det var en nyhed der sidst i juni bredte sig som en steppebrand til resten af landet.

Hede Rytmers arrangement i Randers druknede i regn om lørdagen. Otte timers kontinuerlig regn, som sluttede af med betød at omsætningen på festivalpladsen i adskillige timer var tæt på ”nul”. Derfor slås man aktuelt med at rede trådene ud i Randers.

Det har givet store ridser i lakken forud for Esbjerg-arrangementet, hvor der er solgt omkring 2600 billetter, da flere af leverandørerne i Esbjerg er de samme, som har penge til gode i Randers, og disse kræver forhåndsgarantier for at tage til Esbjerg for at spille eller stille teknisk udstyr op.
- Siden første artikel om Randers blev skrevet i juni, er alt gået i stå. Det har været umuligt at arbejde på en løsning i juli, hvor hele landet holder ferie. Vi var forsvindende tæt på at finde ekstern investering, og havde vi haft en måned mere til at rette op på alt det som fulgte i kølvandet af Randers, havde jeg haft fuld tillid til at det kunne lykkes. Men tiden er løbet fra os, og nu har vi altså selv mistet troen, på at bøtten kan vendes på kun knap 4 uger. Derfor er det det mest anstændige at stoppe nu, inden vi risikerer endnu et arrangement med underskud, siger Oliver Zähringer.

Hede Rytmer i Esbjerg har ikke erklæret sig frivillig konkurs, men kan blive tvunget til det alligevel, hvis firmaer eller private, der mener, at have penge til gode, kræver det. Typisk vil man få udbetalt en procentsats af sit tilgodehavende. En stor del af økonomien ville blive spist op i advokatsalærer og i visse tilfælde kan folk med minimale krav, som for eksempel en billet til 500 kroner miste alt.
- Vi kunne godt indgive en frivillig konkursbegæring nu, men hvem vil det gavne. Derfor prøver vi at nå frem til en lidt en utraditionel løsning, hvor vi kan udskyde festivalen til næste år samme tid. Det kræver at en lang række forhold bringes på plads, og det vil tage nogle måneder. Men jeg synes, at vi skal løfte hver en sten, før vi smider håndklædet i ringen. Dette er trods alt det bedste af to onder, hvor de som har købt en billet får noget for deres penge.
- Men det er klart, at indgiver bare en af dem, der har penge til gode hos os, en konkursbegæring, så er det helt slut også i Esbjerg, siger Zähringer, der har en egen deadline for sit redningsprojekt til 1. november.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Politiet søger vidner til en voldshændelse i Tjæreborg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Til marts er der bagerbrød i bilruden

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kom med dit bud: Nu kan du indstille kandidater til Frivillighedsprisen 2022

Ugeavisen Esbjerg

Du må meget gerne blive hængende

Ugeavisen Esbjerg

Flere SSA'ere skal ud at gøre gavn

Ugeavisen Esbjerg

Nye muligheder mod corona: Drop-in-vaccination og test af de helt små

Ugeavisen Esbjerg

Navnenyt: Ny ledende overlæge til Klinisk Diagnostisk Afdeling på SVS

Ugeavisen Esbjerg

Navnenyt: Rikke Larsen er ny it-chef på Sydvestjysk Sygehus

Ugeavisen Esbjerg

Andet hold SSa'ere er uddannet

Ugeavisen Esbjerg

Nye SSA'ere er klar til virkeligheden

Ugeavisen Esbjerg

Fanø får et nyt badehotel

Ugeavisen Esbjerg

To nye skibe hos Esvagt

Ugeavisen Esbjerg

Larsen bliver - Halilovic smutter

Ugeavisen Esbjerg

En skorstensfejer kravler ned og en anden kravler op

Ugeavisen Esbjerg

Butikker frygter for omsætning og sidegader

Ugeavisen Esbjerg

Esbjergenser anholdt med narko i blodet og i bilen

Ugeavisen Esbjerg

Corona rammer Team Esbjerg: København-kamp udsat

Ugeavisen Esbjerg

Sidste udkald til Årets Esbjergenser: Nu er der otte kandidater

Ugeavisen Esbjerg

Nostalgi: 50 år med gode tilbud

Ugeavisen Esbjerg

Nostalgi: Fotograf ved et tilfælde

Ugeavisen Bramming

Nu kan alle få taletid i et politisk udvalg: Esbjerg Kommune har sat gang i forsøg om at få mere borgerinddragelse

Ugeavisen Esbjerg

Sognepræst i fem måneder

Ugeavisen Esbjerg

Nostalgi: Esbjerg, mon Amour

Annonce