Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Handel lokalt: Så er der indisk på vej

Annonce

Vi har mexicansk, arabisk, kinesisk, vietnamesisk, italiensk, thai, filippinsk, japansk. Og nu får vi også snart en indisk.

Til maj åbner den 40-årige indiske kok Satya Dev nemlig en take away restaurant i den tidligere Lækker Biksen i Skolegade 19. Namaste Esbjerg kommer den til at hedde.
Der vil være høje stole ved disken i restauranten, men til at begynde med er Namaste kun en restaurant med take away.

Satya Dev og hans kone kom til Danmark i 2011. Han havde indisk restaurant i København, indtil parret flyttede til Esbjerg, hvor Satyas kone arbejder som financial controller hos Total. I tre år har Satya kigget efter den rigtige placering i Esbjerg, og nu har han fundet den i Skolegade 19.
Fra det skønne indiske køkken vil Satya blandt andet servere tandoori, chicken tikka masala, lamb tikka masala, butter paneer, butter chicken, lamb curry, lamb vindaloo og selvfølgelig en masse af de klassiske indiske naanbrød.

Der vil også være både vegetarisk og veganske retter. Indisk mad kan være stærkt, men Satya laver også milde og børnevenlige versioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce