Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Historien om Brian og en brand

Brian Andersen var tæt på at omkomme i en brand, da han var faldet i søvn på sofaen med en tændt cigaret. Han blev reddet af sin kammerat Jens Johansen. Foto: Tue Sørensen
Brian Andersen var heldig. Han kunne være brændt inde. Det gjorde han ikke. Nu skal han leve videre og få sit liv på ret køl

Brian Andersen var heldig. Han kunne være brændt inde. Det gjorde han ikke. Nu skal han leve videre og få sit liv på ret køl.

Skæbne: Det kunne så let bare være blevet til en notits i avisen, der kunne lyde sådan her: ”Brandvæsnet blev i går aften klokken 19.36 tilkaldt til en brand i den østlige del af Esbjerg. Da man kom frem, havde naboer fået den 41-årige mandlige beboer ud af huset. Han blev siden overført til Rigshospitalet, hvor han behandles for røgforgiftning. Lejligheden er udbrændt”.

46 ord. Et drama i telegramform, som morgensluges mellem nyheder om butiksåbninger og fodboldresultater. Man tænker sit, måske, og haster videre.

Men tilbage ved huset står Brian Andersen. Han er rystet. Ikke fokuseret. Det tror da pokker. Torsdag den 11. februar blev han overført til Rigshospitalet, hvor han bliver lagt i kunstig koma og sidenhen ligger i trykkammeret på Rigshospitalet. I en uge er han ikke ved bevidsthed. Og dog.

Det er som om, han svæver. Flyder måske. Han opfatter, hvad der sker. Og så alligevel ikke. Det er langt væk. Han ved, han er i live. Han er ikke død. Men det kunne han have været.

Vi springer lige frem til torsdag den 25. Vi møder Brian, naboer, redningsmænd og en rystet far ude på parkeringspladsen. Egentligt skulle det bare være en lille snak om det at blive reddet, Men et lille drama blev oprullet op bare en halv time. Sådan sker det ofte, når man lytter.

Ovre bagved ude i den lille have står der et tilsodet køleskab og et lige så tilsodet toilet. Vinduet til terrassedøren er erstattet af en spånplade. På det sidder et klistermærke. ”Recover” står der på det.

Det får han brug for, gør den 41-årige elektriker-uddannede Brian Andersen. Der er nul og en skid tilbage i lejligheden. Som i ingenting. Alt brændte ved den eksplosionsagtige brand.

Annonce

Han lå lige der

Det var naboen Lise Müller, der ringede til brandvæsnet. Hun havde hørt en masse larm udenfor og tænkte, at der var nogen, der smed rundt med nogle ting. Hun kiggede ud ad vinduet og så, der var folk udenfor, der kiggede henimod naboens dør. Hun tog sko på og kom ud. Hun prøvede at kommunikere med Brians overbo. Han forstod ikke dansk. Hun ringende selv.

I mellemtiden var en anden nabo, Jens Johansen, kommet til. De vidste ikke, om han var derinde, Brian. Men det var han. Johansen fik døren åbnet, og der strømmede en røgsky kombineret med intens varme ud. Heldigvis lå Brian Andersen lige inde for døren.

Han blev hevet ud og lagt i aflåst sideleje. Jens Johansen trak vejret dybt. Hostede. Hvis Brian Andersen var faldet om inde i stuen, er det ikke sikkert, han kunne være kommet derind.

Brian Andersen kan ikke huske, hvad der skete. Men han var faldet i søvn i sengen med en tændt smøg og lidt for mange bajere i blodet, og det er en livsfarlig kombination. Brian Andersen stirrer ufokuseret frem for sig. Han ved godt, at han var tæt på.

Fotografen hundser lidt med Johansen og Andersen. Naboen viser Brian, hvor det var, han lå.

Annonce

Billeder om natten

Ovre bagved står Hans Jørgen Andersen og lytter med til beskrivelsen. Han var oppe i Aalborg på Thulevej, da alt det her skete. Han tørrer øjnene. Den 78-årige mand trækker vejret dybt.

-Det værste var ikke at vide, hvad der var sket. Om han ville overleve. Nu er det bare rart at få sat billeder på, så man lettere kan kapere det i stedet for at ligge der om natten og få billeder ind hovedet, siger han med lidt vibrato i stemmen.

Han ser over på Brian, der står og snakker med sin bror, der også er kommet ned fra Aalborg for at se til sin bror.

Måske står Brian der og lover, at nu er det slut med de der lidt for mange bajere. Det håber farmand i al fald, at han gør.

- Nu skal han bare på fode igen, så pyt med at tingene er brændt, og han ingen forsikring havde. Det vigtigste er, at han er her, siger han

Brian Andersen kommer over.

-Nu skal jeg have rettet op mit liv. Det skal jeg altså bare. Det her var skræmmende. Jeg kunne jo være død, siger han.

Ja, det kunne han, og gravskriften kunne have været 48 ord som i en notits i avisen og en af de 10-12 stykker, der i gennemsnit dør på grund af rygning i sengen om året.

Sådan blev det heldigvis ikke. Brian Andersen er her endnu. Det samme er hans familie og naboer.

Livet går videre. Men ikke på samme måde. Ikke med sådan en oplevelse i bagagen, men videre går det.

Det skal det jo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce