Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hjerneskadeforeningens medlemmer har glæde og gavn af videomøder

Mette Rindom Pedersen er formand for Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland. Men hun er også meget positivt overrasket over det digitale mødeværktøj Zoom, som har betydet rigtig for foreningens medlemmer under Coronapandemien. Foto: Privat
Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland var hurtigt ude af den digitale startboks, da restriktionerne ramte i marts 2020. Siden da er utallige aktiviteter og møder afholdt som videomøder. Både dagligdags caféer for skadede samt et repræsentantskabsmøde med dagsorden og afstemning.

Digitalt: Coronakrisen har været hård for alle, men for nogle har den ramt ekstra hårdt.

Da corona-restriktionerne satte ind i foråret 2020 mistede Hjerneskadeforeningen Sydvestjyllands 220 husstandsmedlemmer for eksempel adgang til aktiviteter, som for mange udgør selve forskellen på ensomhed og på et socialt liv.

- Vi var nødt til at lukke en masse aktiviteter ned, og det betød, at nogle af vores medlemmer blev ensomme og afsondrede, fortæller formand Mette Rindom Pedersen og tilføjer:

Annonce

- Derfor valgte vi at springe ud i noget nyt og forsøge os med videomøder med vores medlemmer på Zoom.

Skulle selv lære Zoom

Hverken Mette Rindom Pedersen eller nogen af de andre i Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland havde erfaring med videomøder, og de havde heller ikke købt Zoom.


Det har givet hende en masse nye venner, da videomøderne også nedbryder geografiske grænser.

Mette Rindom Pedersen


Det havde landskontoret til gengæld, og det var til fri afbenyttelse af lokalafdelingerne. Samtidig uddannede landskontoret en kommunikationsmedarbejder til at hjælpe lokalafdelingerne i gang, hvis de ønskede det.

- Men for at komme i gang var vi jo nødt til selv at lære Zoom at kende. Derfor tog tre af os på et lille kursus, fortæller Mette Rindom Pedersen.

Efter at hun og kollegaerne havde sat sig ind i, hvordan de skulle og kunne bruge Zoom, var det opgaven at få afmystificeret værktøjet og videomøderne.

- Så vi tog fat i vores medlemmer og hjalp dem over telefonen, mens de sad ved deres computere. Vi havde også en skriftlig guide fra landskontoret, vi kunne sende til dem, forklarer Mette Rindom Pedersen.

Annonce

Er nu mere aktive

Hjerneskadeforeningen begyndte allerede at afvikle aktiviteter som videomøder i marts/april sidste år.

- Vi har haft så mange møder nu, at der ikke er tal på det. Og medlemmerne siger selv, at det er positivt for dem, siger Mette Rindom Pedersen og tilføjer, at for dem der bor langt fra Esbjerg og Ribe, hvor de fleste af foreningens aktiviteter normalt finder sted, har videomøder været utrolig givende, fordi de ikke længere skal transportere sig.

- Vi har for eksempel en kvinde, som kommer i vores café for skadede. Normalt kører hun fra Skjern til Esbjerg for at deltage, hvilket tager en time hver vej. Hun var nødt til at tage en lur, før hun skulle hjem igen, fortæller Mette og fortsætter:

- Hun kunne se en stor gevinst i Zoom og har valgt at blive Zoom ambassadør. Det har givet hende en masse nye venner, da videomøderne også nedbryder geografiske grænser. Til det seneste møde hun afholdte, var kun én af deltagerne fra Sydvestjylland. Med videomøder er der nemlig plads til, at man kan åbne op for folk fra hele landet, smiler Mette Rindom Pedersen.

Ligesom de almindelige foreningsaktiviteter blev også Hjerneskadeforeningens repræsentantskabsmøde afholdt som videomøde.

- Dirigenten var den samme som normalt, men havde også rollen som digital dirigent. Der var også afstemninger, hvilket fungerede rigtig godt, og vi havde en referent og en stemmetæller. Hele 97 procent godkendte måden at gøre det på, forklarer Mette Rindom Pedersen, der ikke er i tvivl om, at Zoom er kommet for at blive i et eller andet omfang hos Hjerneskadeforeningen.

Zoom i Vindrosen

Hos Frivillighuset Vindrosen, hvor Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland holder til, har man også købt Zoom nu.

- Det har vi gjort, så vi kan udlåne licenser til vores foreninger. På den måde har de mulighed for at afholde en generalforsamling eller et repræsentantskabsmøde som videomøde, som de måske ellers er tvunget til at aflyse, siger PR- og Foreningskonsulent Janus Valsted og fortsætter:

- Nogle foreninger nåede at afholde repræsentantskabsmøde eller bestyrelsesmøde i starten af 2020, men andre nåede det ikke. Og det kan være problematisk at aflyse to år i træk. I Vindrosen forbereder vi os på, at vi måske også skal afholde vores repræsentantskabsmøde som videomøde.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Farvel til to af de store

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Offshore: Målet er mere momentum

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

På natsværmerjagt i Marbæk

Ugeavisen Esbjerg

Det regner altså meget

Ugeavisen Esbjerg

Rybners bygger studieboliger for tyve millioner

Ugeavisen Esbjerg

EfB Akademi er på akut trænerjagt

Ugeavisen Esbjerg

Spillerforeningen: EfB har købt sig tid til at chikanere spillerne

Ugeavisen Esbjerg

Brandvæsen stiller om til klimaudrykninger

Ugeavisen Esbjerg

Lokale unge viser ministeren den rigtige Jerne Station

Ugeavisen Esbjerg

Endnu en spiller stopper i EfB: Kikkenborg er færdig

Ugeavisen Esbjerg

Oplev læderskildpadden fra Vadehavet

Ugeavisen Esbjerg

Fodbolden kan ende hos de lokale

Ugeavisen Esbjerg

Øvelokalernes hus tager form

Ugeavisen Esbjerg

Oplev stjernespækket cykelløb i Esbjerg og Ribe

Ugeavisen Esbjerg

Rosé- og Blomsterfestivalweekend i Esbjerg City

Ugeavisen Esbjerg

Udstilling med fokus på biodiversitet

Ugeavisen Esbjerg

Den bedste kommer ikke til Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Bedrøvet sponsor: EfB's ejere og ledelse har malet sig op i et hjørne

Ugeavisen Esbjerg

Gjesing Bistro og Byens Bistro er under konkursbehandling

Ugeavisen Esbjerg

EfB-læge efter opsigelse: - Jeg vil ikke acceptere, at min faglighed kompromitteres

Ugeavisen Esbjerg

Q-Star Energy A/S genopstår med stærk lokal ejerkreds

Ugeavisen Esbjerg

Speedway: Iversen og Nielsen er tilbage

Ugeavisen Esbjerg

Poul Madsen fra Ekstra Bladet: ”Jeg har frygtet, at jeg selv blev hensynsløs på grund af mit arbejde”

Annonce