Annonce
Ugeavisen Esbjerg

HURRA - 100 år med pølsevognen

Billedet her er fra august 1958, hvor en ny model pølsevogn fra Esbjerg Karosserifabrik præsenteres ved Rundkørslen/Strandby Plads. I baggrunden til venstre ses EOBs Hovedkvarter, og til højre skimtes StrandBio. Drengen på billedet er måske Uffe Bølling, der er søn af fotograf Paul Bølling, som har taget dette billede. Foto: Paul Bølling / Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Mandag var en helt speciel dag for et af Danmarks nationalklenodier. Den 18. januar 1921 var nemlig dagen, hvor de seks første pølsevogne rullede ud i Københavns gader. Siden da har pølsemænd og -kvinder landet over stået for at servicere de danske pølseelskere med ”kødsøm”, ”mumier” og ”skoldede fra bassinet.” Også i Esbjerg, der var med fra begyndelsen i 1921 og blandt andet har været udnævnt som pølsevognenes by.

Flæskekutter. Café Fodkold. Houlbergs terrasser.

Kær pølsevogn har mange navne, og den 18. januar 2021 var det præcis 100 år siden, at de første pølsevogne så dagens lys i København. Dengang var pølsevognen en trækvogn med en opvarmet gryde, hvor pølserne lå i, og hvor en rød pølse med brød kostede den nette sum af 30 øre.

Esbjerg var med fra begyndelsen, og i annalerne hos Esbjerg Byhistoriske Arkiv kan man blandt andet læse, at allerede i marts 1921 ansøger V. Hansen, Ravnsborg Tværgade, København, Esbjergs politimester om tilladelse til at etablere udsalg af pølser på samme måde som i København. Politimesteren videresender sagen til Byrådet, hvor den behandles 11. april 1921, men sagen henlægges imidlertid.

Det sætter dog ingen stopper for Esbjergs udvikling som pølsevognsby, og selvom det ikke har været muligt at finde den præcise dato for den første bevilling, findes der blandt andet en avisannonce fra oktober 1927, så på det tidspunkt har der været mindst én pølsevogn i Esbjerg.

I oktober 1928 ansøger Georg Andreas Rasmussen, boende i Kronprinsensgade 13, Esbjerg, om tilladelse til at holde forretningen åben til kl. 1½ nat (kl. 01.30) i sommerhalvåret. Det får han dog ikke lov til, han må lukke kl. 12 nat, som det skrives.
- Og som det fremgår af avisannoncerne åbnede pølsevognene først kl. 22, så der var meget begrænset åbningstid, fortæller Anette Rydahl, dokumentalist fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Annonce

Rummer alle folkelag

Meget har ændret sig siden da. I dag har pølsevognen en motor og et menukort med en lang række alternativer til den klassiske nissearm. Men pølsevognen er mere end det.

Ifølge Bettina Buhl, der er madhistoriker, er pølsevognen et særligt sted, der har en helt særlig plads i danskernes hjerter.

Pølsevognen er intet mindre end et nationalklenodie, hvor folk mødes på tværs af alle samfundslag. Foto: Peter Theglev

- Pølsevognen har gennemgået en markant forandring gennem årene og har opnået en særlig status som et stykke kulturhistorie. Den har været en fast del af gadebilledet i nu 100 år og er blevet symbolet på en madkultur, som kan rumme alle folkelag. De fleste danskere har et minde ved en pølsevogn. Om det er kolde vinterdage som barn med en kakaomælk og en ristet pølse, eller om det er forretningsmanden på farten – alle har vi et minde knyttet til den skønne duft og lille vogn, forklarer Bettina Buhl.

Det er svært ikke at give Bettina Buhl ret, for det er som om, at i lige netop pølsevognen er en pølse ikke bare et måltid. Det er en bid af historien. Det billede genkender Susanne Jensen, der arbejdede i en pølsevogn på Esbjerg Torv fra 1976 til 1991, og også selv har haft en pølsevogn på Jagtvej i Esbjerg.


En aften kom der en ind i pølsevognen og fortalte, at der lå en mand på bænken med en kniv i sig.

Susanne Jensen


- Min tid i pølsevogn var den skønneste i mit arbejdsliv. Alle de oplevelser og snakke jeg havde. Det er jo som at være ansat i en bar, hvor man får alle folks historier, fortæller Susanne Jensen, der primært stod i pølsevognen om aftenen, hvor der skete mange vanvittige og sjove ting, som hun siger.

- En aften kom der en ind i pølsevognen og fortalte, at der lå en mand på bænken med en kniv i sig. Så måtte jeg ud i telefonboksen, det havde vi jo dengang på Torvet, og ringe efter en ambulance, mens vidnet holdt øje med pølsevognen, fortæller Susanne Jensen, der i januar-marts 1988 skrev dagbog om aftenlivet omkring en pølsevogn.

Annonce

Startskuddet på en ny madkultur

I Esbjerg blev stadepladserne og tilladelserne til at have en pølsevogn i begyndelsen typisk tildelt invalide, som ikke længere kunne udføre deres oprindelige job, og som skulle forsørge en familie. I stedet for at få socialhjælp fik de i stedet – efter ansøgning – tildelt en stadeplads.

- Ofte gik stadepladsen og pølsevognen i arv til enken og i nogle tilfælde også til børnene, når den oprindelige ansøger døde. Fælles for bevillingerne var, at de altid blev udstedt ”uden Ret til Udskænkning af stærke Drikke”, som det hedder. Og derudover skulle pølsevognen fjernes fra stadepladsen uden for åbningstiden, fortæller Anette Rydahl.

København, som billedet her er fra, var første by i Danmark med en pølsevogn. Foto: Presse

I pølsevognenes storhedstid i 60’erne og 70’erne stod der omkring 700 pølsevogne rundt i Danmark. Folk stod i kø på gaderne, og en pølsevogn med en god beliggenhed kunne let omsætte for millioner på et år.

Også i Esbjerg var der varmt vand i pølsekarrene, og i 1969 bliver Esbjerg blandt andet udråbt som ”pølsevognenes by” i Jyllands Posten. Avisen har blandt fået lavet en rundspørge hos politikredsene og kan konstatere, at mens Aarhus har 13 pølsevogne, kan Esbjerg prale med hele 30.

Det har dog ikke kun været fryd og gammen med pølser i Esbjerg, hvor den første stationære pølsevogn blev åbnet på Banegårdspladsen i 1958. I 1990’erne var der eksempelvis en strid om to pølsetårne, som var opstillet på Torvet, og som måtte fjernes igen. De var bygget, så de arkitektonisk passede til det dengang nyanlagte, bilfrie torv, men man havde glemt at tage "pølsefolket" i ed.

100-års fødselaren har ikke kun været et sted, man har kunnet gå hen for at få stillet sin sult. Pølsevognen blev også startskuddet på en helt ny madkultur, hvor folk kunne mødes på trods af forskellig baggrund og få et tiltrængt og uformelt pusterum, fortæller Bettina Buhl:

- Maden i en pølsevogn er nem at afkode. Du ved, hvad du får. Samtidig er det fleksibelt. Du behøver ikke bestille bord eller spise med kniv og gaffel – du kan dumpe ind, når du vil, og få en tiltrængt timeout, og du kan observere det gadebillede, du normalt er en del af, eller tage dit måltid med på farten, siger madhistorikeren.

Annonce

Pølsevognen for evigt

Pølsevognen har i dag fået konkurrence af andre takeaway-steder og tankstationer. Antallet af vogne i Danmark er svundet markant, og der findes i dag kun omkring 100 pølsevogne rundt i landet, hvoraf 25 af dem er i København. Pølsevognskulturen har dog ændret og udviklet sig og rummer i dag grillbarer og cafeterier, hvor man stadig kan nyde en god pølse.

Danish Crown Foods står for brands som Tulip, Steff Houlberg og GØL, og her mener man, at pølsevognen har en helt unik status og er vigtig at bevare, fordi pølsevognen er et stykke kulturhistorie, hvor folk kan mødes på tværs af alder, køn og status.

- Pølsevognen er et nationalt klenodie, som vi er stolte af at have understøttet med pølser i nu 100 år. Vi synes, at det er enestående at være med til at støtte den kultur og holde et unikt erhverv i live, siger Mike Sauerberg, der er Senior Vice President i Danish Crown Foods, og tilføjer:

- Det er klart, at pølsevogne langt fra er vores største salgskanal, men det er til gengæld én af de vigtigste. Og selvom den klassiske pølsevogn har fået stor konkurrence, så tror vi også på, at den har en plads i fremtidens fast food-kultur og ikke mindst i danskernes hjerter.
Pølsevognen for evigt, lyder det med et smil fra Mike Sauerberg

Fakta om pølsevognen

• Pølsevognen var allerede et fænomen i Berlin før første verdenskrig (1914-1918). • Manden bag den første pølsevogn i Danmark var handelsmand og kapelmester Charles Svendsen Stevn.
• I 1921 kostede en rød pølse med sennep 25 øre, og tilhørende brød kunne man få til fem øre. • Det startede med seks pølsevogne i København, men bredte sig hurtigt til hele landet.
• En pølsevogn har hjul under sig og er fuldstændig selvforsynende. Den kan lades op og er uafhængig af fast strøm- og vandforsyning. Den skal lades op hver 19. time. Den har sin egen motor og kan pakkes sammen i løbet af ca. 15 minutter. • Den første pølseleverandør var Søren Houlberg.
• For at blive pølsemand skal du ansøge Stadekontoret. Handelen er reguleret af Levnedsmiddellovgivningen og af den enkelte kommune, som opkræver afgift for stadepladserne, der kan tildeles efter særlige regler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce