Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hurtigt at komme til Esbjerg – og så køre hjem igen

I København kan det tage en time at køre godt 40 kilometer. Herovre kan vi nå 81 kilometer på samme tid. Foto: Arkiv
God infrastruktur kan standse tilflytning og Esbjergs drømme om at vokse.

Bosætning: Det er nemt at finde sig et hjem i bekvem afstand af Esbjerg, hvis man ikke vil bo i landets femte største by.

Faktisk er radius ud fra Esbjerg, hvis man altså ikke har noget imod at bruge en times kørsel hver vej, på 81 kilometer. Eller sagt på en anden måde, så meget kan man nå at køre på en time, hvis man skal på arbejde i Esbjerg.

Det viser en undersøgelse foretaget af brancheorganisationen SMVdanmark, der har sammenholdt køredistancer og køretid med 8500 pendlerruter på Google Maps med tal fra Danmarks Statistik. SMVdanmark er en organisation, der især beskæftiger sig med små og mellemstore virksomheders udfordringer og vilkår.

Annonce

I statistikken har man valgt at se bort fra landets fem ø-kommuner, så der er opgjort statistik på de resterende 93. Og her ligger Esbjerg femtesidst på listen over de ”langsomste” kommuner. Sidst ligger Sønderborg, der har en adgangshastighed på 88 kilometer. og så kommer Aalborg, Frederikshavn og Hjørring. Vi kan så glæde os over, at det er til at komme frem i et raskt tempo, mens det ser helt anderledes ud, når man ser på Storkøbenhavn.

Bor man i Frederiksberg Kommune, må man regne med, at man kan komme frem med 43,8 kilometer i timen, og de 19 langsomste kommuner er alle placerede på Sjælland, og på tyvende pladsen kommer så Odder ved Aarhus. Her kan man snige hastigheden op på 61,2 kilometer i timen. At det eksempelvis ikke er Aarhus, der ligger højere end Odder, skyldes blandt andet et udbygget motorvejsnet omkring Smilets By, og der er ikke motorveje til Odder.

Dette har naturligvis indflydelse på, hvor hurtigt man kan bevæge sig fra en kommune til en anden. Bor man i Varde kan man komme afsted med omkring 70 kilometer i timen. Her er ingen motorveje, men dog gode veje og ikke så megen trafik.

Frem og tilbage

SMVdanmark bruger blandt andet analysen til at påpege, at vejnettet omkring Storkøbenhavn bør renoveres og udbygges, men set med Esbjerg briller rejser analysen andre spørgsmål og udfordringer.

For kommunen har i mange år kæmpet med at tiltrække tilflyttere. Det sætter en stor analyse fokus på, og snart vil der komme nogle forslag til, hvordan dette problem kan afhjælpes. Det kommer dog ikke til at ændre på det faktum, at pendlingsproblematikken til stadighed vil være der. Altså at man arbejder i Esbjerg og betaler skat et andet sted.

I en analyse fra 2017 foretaget af Region Syddanmark opererer man med begrebet storbyregion Esbjerg. Den indbefatter Fanø, Varde og Esbjerg kommuner. Tallene i rapporten er fire år gamle, men de giver et godt overblik over, hvordan pendlingen foregår. 8.549 pendlede mellem de tre kommuner for at arbejde. 12.395 kom udefra til Storbyregion Esbjerg for at arbejde, mens 12.842 søgte ud for at arbejde.

Af dem, der kommer hertil for at arbejde, har flest en lang vidergående uddannelse, og generelt kommer de fleste indpendlere fra Trekantsområdet, der jo ligger under en times kørsel herfra. Det samme gælder for folk herfra, der skal ud at arbejde. Her er Trekantsområdet det sted, man typisk tager hen

Der vil være dem, der gerne vil bo ude på landet eller i mindre byer med noget lavere huspriser end i Esbjerg. Og det kan snildt lade sig gøre, hvis man altså har et automobil på matriklen. En halv times kørsel hver vej, er til at klare for de fleste.

Annonce

En bedre fortælling

Så incitamentet til at flytte er nødvendigvis ikke så stort, hvis man bor indenfor 81 kilometers radiussen.

Det ved borgmester Jesper Frost Rasmussen godt.

- Det er jo et af de grundvilkår, vi har som kommune. Vi har en god infrastruktur, der gør at det er let at komme hertil – og afsted igen. Vi skal være bedre til at fortælle fortællingen om Esbjerg, hvor der sker en masse og med dejlig natur lige udenfor døren. Var det ikke bedre at bruge tiden på familien og fritidsaktiviteter fremfor at bruge den i en bil, kunne man spørge.

- En anden væsentlig ting at fokusere på er uddannelser. Får man en længerevarende uddannelse og bor et andet sted, er man måske knapt så mobil, hvis man har etableret sig med partner og måske har fået børn et sted. Så flere uddannelser er en vigtig del i bestræbelserne på at gøre Esbjerg mere tillokkende for andre end os selv, siger Jesper Frost Rasmussen.


Flere uddannelser vil gøre Esbjerg mere tiltrækkende.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester,
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Bagerdatter bestod med ros

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Breakdance får sin egen festival

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Fællesskab for de flamboyante

Ugeavisen Esbjerg

Skilte i tre generationer

Ugeavisen Esbjerg

"Mister Gegenpress" har ikke plads til tøsedrenge

Ugeavisen Bramming

Esbjerg Kommune tager hånd om erhvervspraktikken: Ny portal skal sikre bedre muligheder

Ugeavisen Esbjerg

Ol på ETAC

Ugeavisen Esbjerg

Entreprenør-gigant køber sig ind i NemByg for 41 millioner

Ugeavisen Esbjerg

50-års jubilæum: Løvenkrands og Strandby tager SGI-afsked mod EfB

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Det blev svært at vedligeholde løsere relationer

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Svært at stå op om morgenen med virtuel undervisning

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Uden corona havde jeg ikke oplevet den gensynsglæde

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Det hele blev sat på prøve under corona

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg kan tælle traditioner og begivenheder, der faldt til jorden, indtil jeg får gråt hår

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg har lært at være mere åben

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Vi gik glip af gallaen

Ugeavisen Esbjerg

Jens Peder Hansen får sin vej

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Corona har forandret helt vildt meget, føler jeg

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Jeg går ud af gymnasiet med en vinderfølelse

Ugeavisen Esbjerg

Træer til evigheden

Ugeavisen Esbjerg

Lanternen tager form

Ugeavisen Esbjerg

Stud.corona: - Gymnasiet lærer én en del om sig selv

Ugeavisen Esbjerg

Håndværkerbutik gør sig flyveklar på Ørnevej

Annonce