Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Specialcentre placeres ved årskiftet

Specialfunktionerne skal tilbyde en tværfaglig specialiseret udredning og behandling af patienter med langvarige og komplekse funktionelle lidelser.
Sundhedsstyrelsen forventer, at det omkring nytår vil være afklaret, hvilke regioner, der skal have de nye højtspecialiserede centre til behandling af patienter med funktionelle lidelser.
Annonce

Behandling: Alle regioner har ifølge Sundhedsstyrelsen i dag oprettet tværfaglige centre for funktionelle lidelser, som tilbyder specialiseret udredning og behandling.

I forhold til behandlingsmuligheder for de sværest stillede ME-patienter er der fortsat ingen reelle tilbud, men Sundhedsstyrelsen har nu indkaldt ansøgninger til specialfunktioner for funktionelle lidelser på hjemmesiden, så specialeplanen bør være på plads inden nytår. Sygdommen ME har i mange år været kategoriseret som en såkaldt funktionel lidelse, men en folketingsbeslutning har betydet, at ME i dag skal betegnes som en alvorlig somatisk sygdom.

- Specialeplanen er det værktøj, der i sundhedsvæsenet bruges til at planlægge de højt specialiserede tilbud. Det vil i denne sammenhæng sige, at vi forventer, at det omkring nytår vil være afklaret, hvilke regioner, der skal have de nye højtspecialiserede centre til behandling af patienter med funktionelle lidelser, siger Tina Guldmann Gustavsen, pressechef i Sundhedsstyrelsen, til Ugeavisen Esbjerg.

Annonce

Stilles krav til set-up

Oprettelsen af specialfunktioner for funktionelle lidelser (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner) blev besluttet i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i juni.


Vi forventer, at det omkring nytår vil være afklaret, hvilke regioner, der skal have de nye højtspecialiserede centre.

Tina Guldmann Gustavsen, pressechef Sundhedsstyrelsen


Specialfunktionerne skal tilbyde en tværfaglig specialiseret udredning og behandling af patienter med langvarige og komplekse funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen har indkaldt ansøgninger til varetagelse af specialfunktionerne på hjemmesiden med frist 31. oktober.

- Det er efterfølgende besluttet at indføre behandling af funktionelle lidelser i specialeplanen gennem oprettelse af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Det betyder, at der bliver stillet en række krav til det faglige set-up. Det er for eksempel i forhold til, hvilke kompetencer der skal være adgang til, siger Tina Guldmann Gustavsen og tilføjer:

- Det betyder også, at funktionerne skal være forskningsaktive og fungere som videnscentre i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Og regionerne skal hvert år redegøre overfor Sundhedsstyrelsen, at de lever op til specialeplanen.

ME

ME (Myalgisk Encephalomyelitis) er en sygdom, som rammer nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet, men også har forbindelse til hjernen, mave-tarmflora og de såkaldte mitokondrier, det vil sige musklernes energiproduktion. Hovedsymptomet er en langvarig og i reglen forsinket udmattelse efter fysisk og mental aktivitet (PEM = post exertional malaise). Brændende smerter, svimmelhed, overfølsomhed overfor lys og lyd er andre følger. Marie Louise Ilse Gustavussenfra Fanø kan eksempelvis ikke sidde, gå eller stå. Hun har i flere år været helt afhængig af sine forældres hjælp døgnet rundt. Hun er stærkt sensibel i forhold til lys og lyde.
ME har i mange år været kategoriseret som en såkaldt funktionel lidelse, men i 2019 besluttede et enigt Folketing, at indsatsen for denne patientgruppe fremover skal være forankret i somatikken, altså fysisk sygdom, og ikke i psykiatrien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Det bliver i familien

Annonce