Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hvem får formandsposterne?

Karen Sandrini har taget mange tæsk i den socialdemokratiske gruppe de seneste fire år. Spørgsmålet er, om hendes tid som udvalgsformand nu er forbi? Foto: Niels Husted

Analyse: Ved deadline på denne avis var de attraktive udvalgsformandsposter endnu ikke fordelt.

Fra den blå blok ligger det dog helt fast, at May-Britt Andrea Andersen fra de Konservative kommer til at tage en formandspost, ligesom Venstre selv sætter sig på to.

En ikke utænkelig analyse er, at Jesper Frost Rasmussen ganske enkelt fordeler posterne efter, hvem der har fået flest personlige stemmer.

Annonce

Det vil i givet fald betyde, at Jakob Lose besætter den ene post, mens Henning Ravn, med tredjeflest personlige stemmer i partiet, snupper den anden. Et mere modigt valg var måske at besætte posten med et yngre medlem fra gruppen, da dette formentlig er Henning Ravns sidste periode, men spørgsmålet er, om Jesper Frost Rasmussen har lyst til en sådan manøvre oven på et godt Venstre-valg?

På den anden fløj har Diana Mose Olsen allerede sat sig på en formandspost samt andre tunge bestyrelsesposter. Det var - blandt andet - prisen for at få hende med i valgsamarbejdet.

Tilbage står så Socialdemokratiet, der tirsdag eftermiddag i denne uge skulle holde møde om, hvordan de to formandsposter - der går til partiet som andenstørst i byrådet - skal fordeles.

Formand Jakob Lykke tager med næsten statsgaranti selv den ene, men hvem der skal have den anden, er straks mere svært at spå om.

Karen Sandrini, formand for Plan- og Miljøudvalget, fik et personligt rigtig flot valg, men spørgsmålet er, hvor mange "kammerater" hun har tilbage i gruppen? Særligt efter at Michael Harbøll ikke opnåede genvalg, og John Snedker har forladt politik, ser Karen Sandrini ikke ud til at have mange allierede i den ofte splittede byrådsgruppe.

Altid populære Karin Schwartz fik næsten lige så mange stemmer som Karen Sandrini og brager således ind i byrådet. Det ville være dog være modigt af Lykke at tildele hende posten, hvor han risikerer at gøre flere af gruppens veteraner - som uden tvivl mener, det er deres tur til en formandspost nu - rasende. Èn af dem er Hans Erik Møller, der fik et fint valg, men også meget ligner Jakob Lykke selv i sit politiske udtryk.

Connie Geissler kunne også mene, at hun efter lang og tro tjeneste havde gjort sig fortjent til posten, hvilket Jørgen Ahlquist med sikkerhed mener, at han har. I korridorerne på rådhuset lyder det da også, at Ahlquist mener, at han skal belønnes for i den forgangne periode at have sat sig på uriasposten som formand for byrådsgruppen, der ikke ligefrem har været præget af lejrbålsstemning. Vælger Jakob Lykke at give Jørgen Ahlquist, der ikke ligefrem fik et personligt forrygende valg, formandsposten, så får han med sikkerhed ikke lukket ned for balladen i partiet, der lige nu har brug for massiv selvransagelse ovenpå fire turbulente år og et skuffende valgresultat.

Spændende skal det blive, hvem der fra 1. januar besætter posterne. Husk at du på Ugeavisen Esbjergs hjemmeside kan læse, hvordan posterne er faldet ud, når det ligger klart.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Wienecke og vennerne indtog Royal Arena

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hverdagen sat til vægs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd fyrer 13 efter millionbesparelse

Ugeavisen Esbjerg

Billige bøger i arkivet

Ugeavisen Esbjerg

En nisse kom sejlende

Ugeavisen Esbjerg

Annbritt er landet på fødderne

Ugeavisen Esbjerg

Så er der baaaaasss

Ugeavisen Esbjerg

Jazzfestival i Esbjerg med store og små koncerter

Ugeavisen Esbjerg

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Ugeavisen Esbjerg

Da Esbjerg blev orange

Ugeavisen Esbjerg

Flot titel til Bjarne Nielsen i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Black Friday i city kunne have været bedre besøgt

Ugeavisen Esbjerg

Keld og Hilda og Baileys til kaffen

Ugeavisen Esbjerg

Lykke om ballade i S: Jeg forstår deres skuffelse

Ugeavisen Esbjerg

Nyt brætspil: Nu kan du købe Rundkørslen, Havkatten og Tobakken

Ugeavisen Esbjerg

DI vil give staten nødbremse mod boligbyggeri på havne

Ugeavisen Esbjerg

Statsminister: Esbjerg er en oplagt placering for en klimaerhvervsskole

Ugeavisen Esbjerg

Rød bloks drømme faldt til jorden med et brag

Ugeavisen Esbjerg

Voxpop: Hvad skal det nye byråd i gang med?

Ugeavisen Esbjerg

Nu ringes Julen ind

Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Annonce