Annonce
Ugeavisen Esbjerg

I lære i en coronatid

Nikolai Frøstrup er klar med sin fagprøve efter en turbulent læretid det seneste års tid. Foto: Niels Husted
Nikolai Frøstrup tog fra Viborg til Esbjerg for at stå i lære i Kop & Kande i Kongensgade. Om lidt afslutter han uddannelsen med sin fagprøve efter to gode, men udfordrende år, hvor stort set alt har været helt og aldeles unormalt.

Unormalt: I efterhånden mange måneder har byens vandhuller været lukket, men nu løber øllet igen i hanerne, og den 14. maj åbner et nyt udskænkningssted i Esbjerg. I hvert fald for en stund.

Her er Nikolai Frøstrup nemlig klar med sin fagprøve i Kop & Kande i Kongensgade, hvor der er fokus på EM i fodbold og Fars Dag med gode tilbud på Birrateque ølglas fra italienske Luigi Bormioli. Og en lille fadøl til kunderne naturligvis.

-  Der findes seks glas i serien, og jeg har valgt at have fokus på de fire. Det helt særlige ved de her ølglas er, at de har specielle lasergraveringer i glassets bund. Indgraveringen sikrer, at en lille strøm af fine bobler hele tiden frigives, så skumlaget vedligeholdes, og aromaen på samme tid frigives, fortæller 24-årige Nikolai Frøstrup, der kom til Kop & Kande i Kongensgade for to år siden, da han flyttede fra Viborg til Esbjerg for at stå i lære.

Annonce

Drømmen er egen butik

Nikolai Frøstrup kan se tilbage på en læretid, der har været mere end ualmindelig.

I foråret 2020 gik han i to og en halv måned selv i forretningen med indehaver Johnny Kubo, mens resten af personalet var hjemsendt via lønkompensations-ordningen.

- Det var selvfølgelig ret specielt, men jeg lærte jo sindssygt meget, fordi vi kun var os to. I det hele taget har jeg fået masser af ansvar i min læretid, smiler Nikolai, der åbenbart ikke var blevet corona-udfordret nok i foråret.

- Nej, jeg endte jo også med at være hjemme i næsten fire måneder, da landet blev lukket ned her i 2021. Min skoleundervisning er også foregået digitalt, og det har heller ikke været muligt at besøge kædekontoret eller komme på leverandørtur til Italien eller Frankrig, som ellers var planen, forklarer Nikolai, der derfor har besøgt sin kæreste i Aalborg en del under sin læretid.


Det var selvfølgelig ret specielt, men jeg lærte jo sindssygt meget, fordi vi kun var os to.

Nikolai Frøstrup


- Jeg holder ellers vildt meget af Esbjerg og synes, det er en fed by. Så jeg begyndte også at spille fodbold for at lære nogle folk at kende, men så blev alt sport jo også lukket. Så det har ikke været helt nemt, griner Nikolai, der dog ikke er sådan at slå ud.

- Nej, man må jo bare tage det med. Jeg synes, jeg har haft to virkeligt gode år her, og jeg vil ikke udelukke, at jeg fortsætter i en isenkramforretning. Det kan også være, jeg vil prøve at være sælger. Jeg har lidt ansøgninger ude, så nu må se. Men drømmen er at få min egen isenkramforretning en dag, smiler Nikolai Frøstrup, hvis fremtid ligger i Aalborg, når læretiden er slut til august.

- Ja, man kan jo ikke holde for kærligheden. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ærgrer mig, for Nikolai er en super fyr, som vi gerne havde beholdt i forretningen, lyder det fra Johnny Kubo, der - trods sin ærgrelse - lover, at han nok skal snuppe en fadøl sammen med Nikolai, når han holder sin fagprøve fra den 14. til den 22. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kom med til eksamen

Ugeavisen Esbjerg

Huset har det hele

Ugeavisen Esbjerg

Daimi vendte hjem

Annonce