Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Jakob Lose: Det krævede lige lidt armlægning

Jakob Lose gav sammen med socialdemokraternes Karen Sandrini et interview til Ugeavisen Esbjerg lige efter, at borgmesteren havde ringet valget af. På daværende tidspunkt vidste ingen af dem endnu, hvordan aftenen ville tegne sig. Karen Sandrini fik i øvrigt også personligt et flot valg, mens socialdemokraterne bredt set ikke kan være tilfredse med valgresultatet. Foto: Niels Husted
Billedet tegnede sig hurtigt klart, men alligevel gik der lang tid før, konstitueringen blev præsenteret på rådhuset. - Sådan er det nogle gange, lyder det fra Venstres chefstrateg, der også personligt kan notere sig et meget flot valg.

Valgnat: Omkring klokken 23.00 tirsdag aften begyndte Jakob Lose at pakke de store regneark væk på rådhuset.

Tendensen var klar, konturerne til det endelige resultat var der, nu handlede det om finde sammen i blå blok og ikke mindst finde hinanden. Hvem skulle have borgmesterkæden? Hvordan skulle samarbejdet de kommende fire år se ud? Hvem ville hvad?

- Inden valget havde vi selvfølgelig tænkt flere mulige scenarier igennem. Men jeg vil godt være ærlig at sige, at vi ikke havde turdet håbe på, at vi alene i blå blok kunne mønstre 18 mandater. Det åbnede naturligvis op for nogle spændende muligheder, lyder det fra Venstres chefstrateg, der de sidste fire år har dannet tæt parløb med borgmester Jesper Frost Rasmussen om at lægge de overordnede linjer for partiet lokalt.

Annonce

Lige lidt armlægning

Selvom billedet af en massiv blå blok hurtigt tegnede sig på valgaftenen i sidste uge, så gik der alligevel ganske mange timer, før der kom hvid røg op fra Esbjerg Rådhus.

Først omkring klokken 2.30 natten til onsdag kunne konstitueringen med Venstre, de Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti præsenteres, og med på trappen var også SF, som var gået med i den store valggruppe for at sikre maksimal indflydelse for de tre mandater, som SF havde fået.

- Ja, der var lige lidt armlægning. Det tog måske også en time mere, end jeg synes, der var nødvendigt. Men sådan er det nogle gange, for alle vil selvfølgelig gerne have noget, fortæller Jakob Lose, der erkender, at han - ligesom denne artikels signatur - var ved at være træt til sidst.

- Sådan er valgaftener, det bliver gerne lidt sent. Men det handlede også om, at vi gerne ville have de helt overordnede sigtelinjer lagt fast blandt de blå partier oppe i forhandlingslokalet, så alle er enige om, hvor vi skal bevæge os hen de kommende fire år. Derudover var det vigtigt for os at få SF med, så vi kunne få det bredest mulige samarbejde,  siger Jakob Lose, der også kan se tilbage på et personligt meget flot valg.

Annonce

Personligt flot valg

Den relativt unge, men alligevel meget erfarne Venstre-viking kunne således notere sig, at ikke færre end 1497 mennesker havde sat kryds ud for hans navn. Det gør ham til den fjerdestørste stemmesluger ved valget, kun overgået af borgmesteren samt socialdemokraternes borgmesterkandidat Jakob Lykke og SF's borgmesterkandidat Diana Mose Olsen.

- Det er jeg meget positivt overrasket over. Det er ikke en ikke givet sag, for jeg har de seneste fire år haft en lidt anden platform at arbejde fra, så jeg har selvfølgelig været spændt på, om det ville have en effekt, siger Jakob Lose, der inden denne byrådsperiode var formand for Kultur og Fritidsudvalget.

- Jeg har desuden stort set kun markedsført mig digitalt i denne valgkamp, så jeg var også spændt på, om det ville betyde noget. Men jeg håber, valget også er et resultat af, at folk kan se, at jeg også forsøger at arbejde stenhårdt mellem valgene og ikke kun er synlig, når vi er på valg, smiler Jakob Lose, der glæder sig til den kommende byrådsperiode.

Og til at få lidt ro på bagsmækken igen.


Ja, der var lige lidt armlægning. Det tog måske også en time mere, end jeg synes, der var nødvendigt.

Jakob Lose
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Wienecke og vennerne indtog Royal Arena

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Hverdagen sat til vægs

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

UC Syd fyrer 13 efter millionbesparelse

Ugeavisen Esbjerg

Billige bøger i arkivet

Ugeavisen Esbjerg

En nisse kom sejlende

Ugeavisen Esbjerg

Annbritt er landet på fødderne

Ugeavisen Esbjerg

Så er der baaaaasss

Ugeavisen Esbjerg

Jazzfestival i Esbjerg med store og små koncerter

Ugeavisen Esbjerg

Hvad skyldes blodpropper i hjernen hos type 2 diabetikere?

Ugeavisen Esbjerg

Da Esbjerg blev orange

Ugeavisen Esbjerg

Flot titel til Bjarne Nielsen i Esbjerg

Ugeavisen Esbjerg

Black Friday i city kunne have været bedre besøgt

Ugeavisen Esbjerg

Keld og Hilda og Baileys til kaffen

Ugeavisen Esbjerg

Lykke om ballade i S: Jeg forstår deres skuffelse

Ugeavisen Esbjerg

Nyt brætspil: Nu kan du købe Rundkørslen, Havkatten og Tobakken

Ugeavisen Esbjerg

DI vil give staten nødbremse mod boligbyggeri på havne

Ugeavisen Esbjerg

Statsminister: Esbjerg er en oplagt placering for en klimaerhvervsskole

Ugeavisen Esbjerg

Rød bloks drømme faldt til jorden med et brag

Ugeavisen Esbjerg

Voxpop: Hvad skal det nye byråd i gang med?

Ugeavisen Esbjerg

Nu ringes Julen ind

Ugeavisen Esbjerg

Løb med og hyld Camilla Pedersen

Ugeavisen Esbjerg

Det blev næsten for let at vinde

Ugeavisen Esbjerg

Sådan ser de kommende udvalg ud

Annonce