Annonce
Ugeavisen Esbjerg

”Jeg har lært, at åbenhed og sårbarhed betyder meget. At erkende man ikke kan alt, at man har brug for hjælp, at man fejler”

Foto: Niels Husted

Jeg føler, at mit liv giver mest mening, når jeg sammen med mine bedste venner spiller rundbold og ved, de alle vil mig det bedste, og jeg så måske bliver ringet op af Politiken, der ønsker min kommentar til den nye genåbningsaftale, og jeg så føler, jeg giver et rigtig godt svar og faktisk har bidraget med noget positivt til elevernes hverdag. Så er jeg tæt på lykkelig.

Jeg kom første gang i elevrådet i 3. klasse, og jeg har nok altid haft en meget stærk retfærdighedssans. Men jeg har også altid haft lyst til at finde løsninger og repræsentere dem, der har svært ved at tale deres sag. Ingen af mine forældre er politisk engagerede, men vi har altid haft mange snakke omkring spisebordet, hvor man måtte argumentere for sin sag og gøre noget ved det, hvis man var utilfreds.

For mig var det trygt og godt at vokse op i Tjæreborg, men jeg tror i højere grad, at det handler om, hvem man omgiver sig med, og ikke hvor man fysisk befinder sig. Da jeg blev ældre, følte jeg, det var frustrerende, at der manglede faglige udfordringer, ligesom jeg gerne ville noget mere med mit politiske arbejde. Derfor flyttede jeg skole, hvor jeg blandt andet kunne komme med i Fælleselevrådet.

Annonce

Jeg skulle egentlig have haft et år på efterskole efter 9. klasse, men så tegnede muligheden sig for at blive formand for Danske Skoleelever, og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik. Jeg føler, jeg har udviklet mig helt vildt meget. Formentlig også langt mere end jeg kunne gøre herhjemme eller på efterskole.

Jeg tænker meget over, at jeg nu har været elevråds-Esther i mange år, og når jeg skal på Esbjerg Gymnasium efter sommerferien, er det meget vigtigt for mig at redefinere, hvem jeg så er. Nu har jeg har nået, hvad jeg vil kalde toppen af elevrådsarbejde indenfor folkeskolen, og derfor glæder jeg mig til at vise nogle andre sider på gymnasiet, selvom jeg nok aldrig vil slippe det politiske helt. Måske jeg kan være hende, der spiller klaver eller snakker rigtig meget eller noget helt tredje. Jeg vil i hvert fald adskille mit skolearbejde og mit politiske arbejde fremover, for jeg vil rigtig gerne prøve at finde ud af, hvad jeg ellers har at byde på.

Jeg har lært, at åbenhed og sårbarhed betyder meget. At erkende man ikke kan alt, at man har brug for hjælp, at man fejler. Den erkendelse prøver jeg at præge min egen hverdag med, men også mine medmennesker. Når man repræsenterer over en halv million elever, er det vigtigt, at man gør sig det klart, at man ikke ved alt, blot fordi man er formand.

Den mest afgørende telefonsamtale i mit liv havde jeg ugen før første skoledag i 7. klasse, hvor jeg blev ringet op af en fra Vitaskolen og fik at vide, at jeg havde fået en af pladserne på Da Vinci Linjen. Det ændrede mit liv. Hvis jeg ikke var endt der, havde jeg ikke fundet Danske Skoleelever, og jeg havde ikke fået så mange gode og fantastiske venner eller rykket mig så meget fagligt. På Da Vinci Linjen handler det ikke om at være klog, men om at være motiveret og ville skolen lidt mere. Og der oplevede jeg, at der var nogle lærere, som så mig. Der gik det op for mig, at det var okay at ville noget rigtig meget. At det var okay at være en type, der læste meget, og som syntes, det var spændende at se Folketingets TV. Da Vinci Linjen gav mig mulighed for at dyrke mit politiske arbejde, selvom mit fravær nogle gange var lidt højt. Men underviserne kunne se, at det var vigtigt for mig, og at det var en ild, der ikke skulle slukkes, selvom jeg måske ikke lige var der i alle timerne.

Foto: Niels Husted


At forsøge på at være sikker i mig selv, er den vigtigste erfaring, jeg indtil nu har gjort mig i mit liv. Jeg har i mange år kæmpet med ikke at føle mig god nok. Men særligt efter jeg er blevet en mere offentlig person, har det været vigtigt for mig at tro på mig selv og være sikker i, at jeg godt bare kan være mig selv. Men når man får at vide som 16-årig af en eller anden på nettet, at man er en dum gås, eller der er en, som håber, man aldrig får børn og burde tvangssteriliseres, er det vigtigt, man tænker på dem, der elsker én. At det afgørende er, hvad ens forældre, farmor eller andre tæt på mener om én.

Folk kender mig som formand for Danske Skoleelever, men få ved, at jeg i indskolingen og mellemtrinnet ofte var ked af det. Der var selvfølgelig rigtig søde mennesker omkring mig, men der var nogle år, hvor jeg virkelig følte mig trist og udenfor, fordi jeg var anderledes. Jeg var nok bare et andet sted end mine klassekammerater, og det var svært at være i. Jeg ville rigtig gerne gøre det godt i skolen, og det var ikke særlig sejt, og når jeg så følte mig uretfærdigt behandlet, sagde jeg det. Men når man er meget lille, anderledes og hurtig i replikken samtidig med, at man godt kan lide at lave lektier og beder om flere, så er man udsat i den danske folkeskole. Men jeg er stolt af at være kommet videre og være blevet én, der også er lidt fed at være sammen med. Hvis jeg mødte mig selv som yngre i dag, ville jeg sige, at jeg bare skulle være den, jeg selv godt kunne lide at være. At jeg var god nok.

Jeg har to plejebrødre, og der ved man aldrig, om de skal blive boende. Det kan jeg godt blive angst omkring, for de er jo som biologiske søskende for mig. Jeg får også sådan en total panikfølelse, hver gang jeg tror, at jeg har misset et møde. Det tror jeg aldrig, jeg lærer at styre.

For mig er autenticitet virkelig vigtigt. Jeg har ikke lyst til at spille en anden end den, jeg er i dag. Derfor prøver jeg virkelig at være mig selv, ligegyldigt om det er statsministeren, der ringer, eller en 8. klasses elev, der vil spørge om noget i forbindelse med en projektopgave. Jeg siger ting med respekt, men også som jeg synes, de er.

Foto: Niels Husted

Jeg bliver bare aldrig fan af voksne mennesker, der ikke respekterer unge menneskers behov for en stemme. Ja i det hele taget mennesker, der ikke anerkender, at folk har brug for at komme til orde, når det handler om dem.

Jeg bliver nok forfærdelig at få hjem at bo. Jeg har nu i et år boet i kollektiv i Aarhus sammen med rigtig mange andre frivillige i Danske Skoleelever, som jeg har været leder for, og hvor jeg har været vant til selv at bestemme over aftensmad, tøjvask og meget andet. Den går nok ikke derhjemme.

Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at være i centrum, og at folk lytter til det, jeg siger. At jeg påvirker noget med min stemme. Tidligere opfattede jeg det som noget negativt, når folk sagde, jeg var opmærksomhedskrævende, men sådan ser jeg ikke på det i dag. Nu føler jeg, at jeg gør min ret gældende og taler for de mange.

Da corona ramte, og alt blev lukket ned, var jeg vildt frustreret i et stykke tid, for det var jo lige dét år, hvor jeg skulle være formand. Men så gik det op for mig, at jeg repræsenterede over en halv million elever i en historisk krisetid, og det gjorde mig stolt og fik mig til at tænke på, at det i virkeligheden var et år, hvor der var endnu mere brug for lederskab. Der lærte jeg at vende noget negativt til noget positivt, og den læring gav mig i virkeligheden endnu mere energi. Og jeg bruger den også i mange andre sammenhænge i dag.

Foto: Niels Husted


Man skal tro på sig selv, men endnu vigtigere passe på sig selv. Hvis ikke man gør det, kan man heller ikke passe på andre. For mig har det derfor været vigtigt at lære at være ærlig og italesætte, hvordan jeg har det. Det er svært at tage sig af alle mulige andres udfordringer, hvis man ikke først har taget sig af sine egne.

Hvem er: Esther Vyff Balslev Petersen

Esther Vyff Balslev Petersen er født i 2004.

Esther er fra Tjæreborg og tiltrådte stillingen som fungerende formand for Danske Skoleelever den 1. juli 2020. Ved Danske Skoleelevers generalforsamling den 26. november 2020 blev hun ved kampvalg valgt som formand.

Esther har været med i Danske Skoleelevers bestyrelse siden 2019. Sammen med Rasmus Ditlefsen, der ligeledes er fra Vitaskolen Bohr, som fungerende næstformand med ansvar for bestyrelsen og Mathias Keimling som fungerende næstformand med ansvar for sekretariatet, udgjorde hun det fungerende formandskab.

Til Danske Skoleelevers generalforsamling i november 2020 blev alle tre valgt til deres poster og udgør derfor nu formandskabet for Danske Skoleelever. At arbejde som formand for Danske Skoleelevers sekretariat i Århus er på fuld tid, men ulønnet.

Indtil skoleåret 2019/2020’s afslutning gik Esther på Vitaskolen Bohr i Esbjerg, hvor hun var formand for elevrådet. Efter sommerferien begynder hun på Esbjerg Gymnasium og flytter hjem til sine forældre og søskende i Tjæreborg.

Esther vandt sammen med flere andre elever fra Vitaskolen 200.000 kroner, da deres idé om et studiekort til elever i 7. til 9. klasse blev valgt som Ungebyrådets bedste idé i byrådssalen på Esbjerg Rådhus.


Det har jeg lært af livet…

Er en serie i Ugeavisen Esbjerg, der omhandler 10 personer i alderen fra 0 til 100 år - en fra hvert årti.

Fem kvinder og fem mænd med tilknytning til Esbjerg fortæller åbenhjertigt om, hvad de har lært af livet.
Om sejre og nederlag. Om gode råd og at blive ældre.
Om drømme, venskaber, mad, karriere, forhold og erfaring.
Om livet kort sagt.

23. juni - 0-10 år
Det har jeg lært…
William Hoffmann Johnsen
Skoleelev i 0. klasse

30. juni - 10-20 år
Det har jeg lært…
Esther Vyff Balslev Petersen
Formand for Danske Skoleelever

7. juli - 20-30 år
Det har jeg lært…
Jacob Holm
VM-guldvindermed håndboldlandsholdet

14. juli - 30-40 år
Det har jeg lært…
Morten Falk
Stjernekok

21. juli - 40-50 år
Det har jeg lært…
Yildiz Akdogan
Politiker

28. juli- 50-60 år
Det har jeg lært…
Poul Madsen
Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet

4. august - 60-70 år
Det har jeg lært…
Ingelise Wenzel
Præst

11. august - 70-80 år
Det har jeg lært…
Daimi Gentle
Sangerinde

18. august - 80-90 år
Det har jeg lært…
Peder B. Pedersen
Tidligere autoforhandler

25. august - 90-100 år
Det har jeg lært…
Eva Juul
Tidligere husholderske og hjemmehjælper

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Aldi godt på vej med ny butik

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

It-uddannnelser trækker studerende

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Trænersag presser båndet til EfB’s støtter

Ugeavisen Esbjerg

Glemte at festugen har jubilæum

Ugeavisen Esbjerg

Slip din indre klovn løs

Ugeavisen Esbjerg

Alle skal være trygge i nattelivet

Ugeavisen Esbjerg

"Mødte jeg mig selv som ung pige i Esbjerg, ville jeg sige "bliv lidt mere forelsket""

Ugeavisen Esbjerg

Bent Pedersen bliver helt elektrisk

Ugeavisen Esbjerg

Hygiejnebind til mange gange

Ugeavisen Esbjerg

Skiltefirma flytter på havnen

Ugeavisen Esbjerg

HH og vennerne vil lave flere fodboldcamps

Ugeavisen Esbjerg

Spildevandet skal afsløre om vi er syge

Ugeavisen Esbjerg

Trænersag afgørende for fremtidens klubkultur

Ugeavisen Esbjerg

Breve fra spillerne har nået ledelsen

Ugeavisen Esbjerg

Hyballa vækker lokal bekymring

Ugeavisen Esbjerg

Sønderhos store fest

Ugeavisen Esbjerg

Andreas på vej mod toppen

Ugeavisen Esbjerg

Hele kvarteret sammen om hjertestarter

Ugeavisen Esbjerg

EfB-ejer: Advokatfirma skal undersøge Hyballa-sagen

Ugeavisen Esbjerg

Stjernekok Morten Falk: ”Der er for fanden ingen, der arbejdsmæssigt er uundværlig”

Ugeavisen Esbjerg

Verdensmål for store og små

Ugeavisen Esbjerg

Baren er åben i Esbjerg Bryghus

Ugeavisen Esbjerg

Spillerne taler ud om Hyballas hetz

Annonce