Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Johan Preben Hoffmann: - Jeg er overrasket og meget glad

Annonce

Johan Preben Hoffmann blev lidt paf, da Ugeavisen Esbjerg kom forbi herregården Endrupholm for at fortælle, at han var blevet valgt som Årets Esbjergenser 2019.

- Det er en overraskelse, men den gør mig meget glad. Og jeg er stolt over, at blive den næste på listen og æresvæggen, sagde Johan Preben Hoffmann efter at have sat sig i en stol og fået sundet sig lidt.

Han nyder den mulighed for at gøre en forskel, som salget af livsværket Arovit har givet ham og hustruen Jytte. Døtrene og familien er der sørget for, men der er råd til at give tilbage til Esbjerg, det lokalsamfund og de mennesker, som undervejs har betydet noget for Johan Preben Hoffmann og hans virke.

- Jeg har sagt det før. Det er en stor glæde at kunne give noget tilbage som tak for støtten fra Esbjerg Kommune og mange loyale medarbejdere, som stadig bor her, og lokalsamfundet i det hele taget. Uden den støtte var Arovit aldrig vokset til det, som virksomheden blev til. Det er jeg dybt taknemmelig for, siger Johan Preben Hoffmann.

FAKTA
Titlen som Årets Esbjergenser er blevet uddelt siden 1971.
Først af Esbjerg Ugeavis, men siden 2001 af Ugeavisen Esbjerg. For ni år siden blev der etableret en særlig æresvæg på Hovedbiblioteket, hvor alle Årets Esbjergensere har en plakette.
Johan Preben Hoffmann bliver Årets Esbjergenser nummer 49. Han hædres med titlen især for den generøse måde, han siden salget af sit livsværk Arovit har støttet kultur, sport, socialt arbejde og erhvervsudvikling lokalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce