Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Jonas uden EfB

Jonas Jensen var den spiller i Esbjergs trup med den største ancienitet, og han ville gerne være fortsat i EfB.

For enden af en kontrakt venter usikkerheden. Der står den nu tidligere EfB-målmand Jonas Jensen. 33 år og jobsøgende.

Annonce

Den 11. december 2016 spillede EfB den sidste kamp inden vinterpausen. Kampen endte 2-0. Inde i målet havde Jonas Jensen fået et clean sheet og endnu en superligakamp på CV’et. Manden, der lignede en evig andenmålmand i EfB, havde slået Jeppe Højbjerg af holdet, og han drømte om at bevare pladsen i buret. To år senere gik EfB-spillerne igen på juleferie - denne gang efter en 3-0 sejr over FC Nordsjælland. Før kampen fik den tidligere anfører Nikolaj Hagelskjær blomster som tak for indsatsen. Der var ingen blomster til Jonas Jensen den dag, for han håbede stadig på en kontraktforlængelse med EfB. Men han fik den ikke.
- Den 20. eller 21. december ringede han (EfB’s sportschef Jimmi Nagel Jacobsen red.) til mig og spurgte, om jeg havde læst om forlængelsen med Jeppe Højbjerg. Jeg fortalte ham, at det havde jeg, og ønskede EfB tillykke. Så vidste jeg godt, hvad klokken var slået. For i samme moment fortalte Jimmi mig, at de på den baggrund ikke kunne tilbyde mig noget, siger Jonas Jensen.
I dag er Jonas Jensen kontraktfri. Arbejdssøgende. Jonas Jensen er 33 år. Han har to børn og en kone. Han har otte superligakampe på CV’et og flere hundrede kampe i 1. division, og han vil gerne fortsætte fodboldkarrieren.
- Det er svært, og det går mig selvfølgelig på, at jeg endnu ikke har en afklaret jobsituation. Men det er ikke noget jeg ligger søvnløs over om natten længere, for jeg har heldigvis også andre ting i mit liv end fodbold. Jeg synes selv, jeg har meget at byde på på højeste niveau, og jeg er fortsat fit, motiveret og ambitiøs. Jeg føler stadig at jeg kan stadig være med på superliganiveau i de fleste klubber, siger han.
Sådan er livet som fodboldspiller. Hver gang et kontraktudløb nærmer sig, lurer usikkerheden, og lige siden den glade oprykning før sommerferien har Jonas Jensen spekuleret over fremtiden.
- Jeg var i dialog med Ted (van Leeuwen red.) om en kontraktforlængelse, men det nåede vi ikke at få gjort mere ved, inden han havde lagt sin opsigelse. Så havde vi en lang periode uden sportsdirektør, og der gik jeg ret tidlig til Brian (Knudsen red.). Jeg ville gerne have et praj, om jeg var købt eller solgt. Det fik jeg ikke rigtigt, før Jimmi Nagel blev ansat. Han tilbød mig et halvt års forlængelse, som jeg valgte at sige nej tak til, fordi jeg ikke mente, der var noget videre perspektiv i det, forklarer Jonas Jensen.


Vintertransfervinduet bliver tit panik før deadline, og det er vel ikke det bedste tidspunkt at karriereplanlægge?
- Nej, ikke umiddelbart. For klubberne ved jo, at spillerne bliver pressede, fordi de gerne vil have arbejde. Nogle skriver måske så under på noget for lidt mindre, end de ellers ville have gjort. Men jeg har is i maven, og vil være et sted med perspektiver.

Er du skuffet over, at de ikke kom med noget bedre til dig?
- Jeg er ikke skuffet, men jeg er meget ærgerlig over, at vi ikke kunne gå mere i forhandling end vi har gjort. At Jimmi tilsyneladende ikke har haft muligheden for at gå i en forhandling, det ærgrer mig rigtig meget. Til hans forsvar skal siges, at jeg ret tidligt på efteråret siger, at jeg ikke kommer til at skrive under på den halvårlige aftale, han tilbyder, fordi jeg mente – og stadig mener – at indholdet af denne var for uambiøst.

Du var den spiller i truppen med den største anciennitet. Hvad betyder det, at være en klubmand?
- Det er jo de færreste, der spiller for klubben i dag. De fleste spiller jo der, hvor mulighederne eller pengene er størst, men jeg har altid været glad for at være i EfB, og jeg har set det som noget af det største, jeg har kunne nå med mit begrænsede talent. Så den daglige motivation og glæde ved at spille fodbold i EfB har altid været der. Det har jeg prøvet at give videre til dem, der er derude, men det er mere sådan jeg er som menneske. Jeg har også været EfB-fan, og det har været fedt at spille for den klub, jeg hele livet har bekymret mig om. Jeg har virkelig nydt min tid i klubben. I over ti år har jeg været omkring a-truppen, og det er en tid, jeg bestemt ser jeg tilbage på med stolthed.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?
- Jeg skulle nok have lyttet lidt mere til Troels Bech, da jeg havde ham som træner. Han sagde blandt andet, at jeg skulle tage et seriøst kig mig selv og min livsstil. Og når han sagde, at jeg skulle bruge mere tid med målmandstræneren, så var det for min skyld – ikke hans. ”Betragt det som en service – ikke en straf”, kan jeg huske, han sagde. Det kan jeg smile af nu, men det havde jeg svært ved at acceptere dengang. Jeg var også på prøvetræning i Brighton som ung, hvor de gerne ville have set mig noget mere. Vi var også tæt på en kontrakt, men jeg fik hjemve efter at have været derovre ad flere omgange. Jeg skulle nok også være taget til Vestsjælland, da de spurgte om jeg ville derover og være førstemålmand. Jeg skulle nok også have taget til SønderjyskE i stedet for David Ousted, da de spurgte mig, om jeg ville derned og spille, dengang de var et halvsløjt hold i 1. division. Sådan er der mange ting, du kan sige, du skulle have gjort anderledes. Men sådan er det jo for os alle. Det kan man ikke bruge så meget tid på, andet at tage ved lære af de valg man har truffet og bruge dem konstruktivt.

Hvordan har du det med, at du efter al sandsynlighed har haft din sidste træning med EfB?
- Det har jeg det egentlig ok med. Det er ikke noget, jeg accepterer, men noget jeg lærer at leve med. Jeg ved ikke, om jeg kunne være gået ud af det på en bedre måde, end jeg har gjort. Jeg har fået mit superliga-gennembrud. Jeg var førstevalg for EfB. Jeg har holdt et af Danmarks største målmandstalenter bag mig, imens han var fast mand på u21 landsholdet. Ikke fordi han var skadet eller til OL. Fordi jeg var bedre end ham. Men vigtigst af alt har jeg givet alt hver eneste dag. Jeg har været tro mod mine værdier. Forhåbentligt har jeg været med til at inspirere og skabe et sundt og konkurrencedygtigt miljø og en kultur, hvor vi har profiteret af hinanden. Hvis det her er min sidste tid som aktiv i EfB, så kan jeg kun være stolt af det jeg har opnået derude. Og det er jeg.

Hvad er det for en klub, du forlader?
- Den er i en god tilstand. Vi er stadig en mellemklub. Det er stadig et lettere skrøbeligt fundament. John har været en god træner, men der er stadig store udfordringer på flere niveauer. Det virker til at være en sundere klub nu end den har været henover et par sæsoner. Det er jo en klub, der er på et niveau, hvor man er en de klubber under Brøndby, København og FC Midtjylland. Så er der et stort felt, jeg vil sige helt ned til nummer fire-fem stykker i 1. division, hvor alle kan slå alle. Der er marginalt lidt forskel på holdene og på trupperne. EfB kan rykke ud – men EfB kan også ende med at tage bronzen som vi gjorde i 2004. Når jeg siger, det er en sund klub kigger jeg især på det ungdomsarbejde der er i klubben. Dét er fundamentet – og det er solidt nok.

Hvad gør du, hvis der ikke kommer et job nu?
- Så tænker jeg, at jeg stopper karrieren. Hvis der ikke kommer noget spændende rent fodboldmæssigt, har jeg nogle muligheder uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt i byen, jeg skal have afsøgt. Jeg kunne godt tænke mig at have noget med kommunikation
at gøre. Jeg har en halv læreruddannelse, jeg også kan genoptage. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, men om det bliver det ene eller andet kan jeg ikke sige endnu.

Jonas Jensen i EfB
Førsteholdsdebut mod Søhus Stige 1. september 2015.
Otte superligakampe. Seks kampe i pokalturneringen.

Hvem har været din bedste træner?
- Niels Frederiksen er nok den bedste. Hvis du laver sådan en plus og minus-liste, så vinder han klart.

Hvem er den bedste spiller, du har spillet sammen med?
- Jeg synes jo Demba Nyren var helt sindssyg god, når han gad. Han havde det vildeste topniveau, jeg som aktiv har oplevet. Derudover kan jeg også huske Michael Hansen i EfB, og han var ekstraordinær god synes jeg. Niki Bille var også noget ganske særligt. Han var også for god til at være her – desværre fik vi ikke nok ud af ham.

Jonas Jensen var den spiller i Esbjergs trup med den største ancienitet, og han ville gerne være fortsat i EfB.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce