Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Juletræsforeningen overlever efter privat donation

Julemanden, personificeret ved Michael Koed, overlever. I hvert fald for nu. Foto: Tue Sørensen
Juletræsforeningen stod til at lukke, da den ikke kunne få gebyrer dækket til bankudgifterne. Nu er en privat borger trådt til med en økonomisk håndsrækning.

Reddet: For nylig gæstede Folketingets Præsidium Frivillighuset Vindrosen, hvor de blandt andet fik fortalt, hvordan bureaukratiske og rigide regler kan spænde ben for frivillige foreningers lyst og mod til at lave, ja, frivilligt arbejde.

Blandt dem var blandt andre Juletræsforeningen, som hvert år arrangerer en stor julefest på Rådhuset. Foreningens formål er at give børn fra mindre bemidlede og socialt belastede hjem mulighed for at opleve glæden ved julen og de ting, som julen indeholder. Foreningen stod overfor en lukning, fordi Esbjergs kendte julemand Michael Koed, som er ophavsmand til foreningen, skulle af med 1600 kroner årligt til sin bank for bare at have en konto.

- Vi har penge til en fest nu her til jul, og så er det så slut efter ti år. Det piner mig voldsomt, men skal vi have en konto, og det skal vi, for ellers er der en hel masse andet bureaukratisk bøvl, så koster det 600 kroner. Skal den så også kobles til netbank, som mange sponsorer og styrelser kræver, så koster det yderligere 1000 kroner, forklarede Michael Koed og fortsatte:

Annonce

- Jeg har været rundt og snakke med folk, som fortsat gerne vil støtte os og give børnene en fed oplevelse, men de har ikke lyst til bare at betale gebyrer, som ingen ud over banken får glæde af. Derfor har de pænt sagt, at jeg skal finde de penge på en anden måde, og så vil de gerne støtte foreningen. Men jeg føler heller ikke, jeg kan tillade mig at spørge de frivillige om pengene til det. Og selvom jeg måske til nøds selv kunne finde dem privat, er det jo heller ikke meningen med det hele, så nu slutter festen.

Privatperson donerer

Det faldt mange for brystet, heriblandt en lokal mand, der ikke kunne bære, hvis den 10 år gamle forening skulle lukke på den baggrund.

- Han synes, foreningens formål er så godt, at han egenhændigt vil betale gebyret til banken, så vi kan fortsætte i hvert fald et år mere. Flere foreninger har også meldt sig på banen og vil hjælpe med frivillig assistance, hvis der er behov for det. Det er virkelig stort og noget, der rører mig dybt, siger Michael Koed og fortsætter:

- Nu har vi i hvert fald muligheden for at oprette en konto igen, så vi kan søge blandt andet paragraf 18 midler. Og så drømmer jeg om, at vi kan finde nogle gode sponsorer, så vi ikke skal stå i den her situation igen om et års tid, siger Michael Koed og tilføjer:

- For der er ingen tvivl om, at bankerne kun bliver ved med deres opkrævninger. Der er simpelthen ingen grænser for, hvad bankerne mener, de skal have penge for. Ja ifølge dem, så dækker de 1600 kroner hverken halvt eller helt de omkostninger, de har ved, at vi har en foreningskonto. Dét lyder jo helt vildt, og det tillader jeg mig ærlig talt også at tvivle kraftigt på. Men nu glæder jeg mig først og fremmest over den flotte velvilje, og at Juletræsforeningen foreløbig er reddet.

Han synes, foreningens formål er så godt, at han egenhændigt vil betale gebyret til banken.

Michael Koed
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Fanø Vesterland klar med billetter

Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Trapper i tre tårne danner ramme om nyt løb

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Politiker melder Esbjerg Kommune til det kommunale tilsyn i mobbesag

Ugeavisen Esbjerg

Unge vil have unge i byrådet

Ugeavisen Esbjerg

Tak til musikken

Ugeavisen Esbjerg

3.000 buske og træer skal skabe trivsel

Ugeavisen Esbjerg

Byparken får et kæmpeløft

Ugeavisen Esbjerg

Succes med spegepølser

Ugeavisen Esbjerg

Vi skal ville udvikle hele byen

Ugeavisen Bramming

Klar til den store eksamen

Ugeavisen Esbjerg

Grønlandsk gudstjeneste var en succes

Ugeavisen Esbjerg

Der skal fortsat strikkes på Fanø

Ugeavisen Esbjerg

Team Esbjerg skal tage smilet med hjem fra Aarhus

Ugeavisen Esbjerg

Spillested tager visse forbehold

Ugeavisen Esbjerg

Tyve stjal dobbeltsenge for 1.2 millioner kroner

Ugeavisen Esbjerg

Skattecenter åbnede med smil og skål

Ugeavisen Esbjerg

To liste T i kandidattest

Ugeavisen Esbjerg

Hvor er du Omvendt?

Ugeavisen Esbjerg

Umage par satte røde plakater op

Ugeavisen Esbjerg

Esbjerg Kommune nummer 43 i stor idrætsundersøgelse

Ugeavisen Esbjerg

Et godt gys i Broen til Late Night

Ugeavisen Esbjerg

Filmklassiker i musicaludgave

Ugeavisen Esbjerg

Lose og Lykke i infight i Østerbyen

Annonce