Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Kære Jakob Lykke. Hva’ med klimaet?

Annonce

Læserbrev: Forleden bragte S-borgmesterkandidat Jakob Lykke en annonce her i Ugeavisen, der omhandlede hans prioriterede mærkesager.

Han nævnte utroligt vigtige emner som varm velfærd og uddannelse, hvor jeg er helt enig i, at vi skal forbedre os. Men når Lykke siger, at ”Esbjerg Kommune skal (…) være centrum for bæredygtighed”, så synes jeg det lyder meget bredt. Og når han på sin Facebook-side fremviser flyers med overskriften ”Fra holdning til handling”, gad jeg godt vide hvilke handlinger, han præcist taler om her.

Som SF’er er jeg ret uenig med borgmester Jesper Frost Rasmussen på flere områder. Eksempelvis om de flirtende tanker om skattenedsættelser, som han luftede ved budgetforhandlingerne. Men lige på klima vil jeg tillade mig at rose ham for at have været klar i spyttet. Tag bare det seneste budgetforlig hvor Venstre gik med til målsætningen om, at Esbjerg skal være CO2-neutral i 2030 senest.

Når man stiller op som borgmester i en kommune, der profilerer sig på både at være energimetropol og attraktiv for unge, så bør man kunne fremstille nogle mere konkrete, grønne forslag. Om det så er mere kollektiv transport eller, at vi skal have mindre affald. Klimakrisen er den største og vigtigste udfordring både internationalt og nationalt, men bestemt også kommunalt. Især her i Esbjerg hvortil grønne tiltag bringer arbejdspladser, og hvor de stigende have truer havnen.

Så kære Jakob Lykke. Hva’ med klimaet?


Klimakrisen er den største og vigtigste udfordring både internationalt og nationalt, men bestemt også kommunalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce