Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Kan du slå Mads Kikkenborgs fodboldritual?

Den samme sang på playlisten hver gang, halstørklædet der ikke må vaskes. Ritualer før vi skal præstere er helt normalt. Målmanden i EfB, Mads Kikkenborg, har sine. Foto: Presse
Bækgårds benskinner og højre handske på først er EfB-målmandens faste ritual på kampdage. Nu sætter Sportmaster i Esbjerg 1.000 kroner på højkant for byens bedste kampritual.

Video og vind: Med få dage til sommerens store slutrunde sparkes i gang, har fodboldfeberen ramt Sportmaster i Esbjerg. Butikken på Gl. Vardevej leder nemlig efter byens vildeste fodboldritual. Stamplads på tribunen, halstørklædet, der aldrig må vaskes, samme sang på playlisten eller højre støvle på først. Ritualer kan virke småskøre, men faktisk er der tale om meningsgivende handlinger. Hos både fans og spillere er ritualet troen på, at en simpel handling kan påvirke kampens resultatet. En ny undersøgelse foretaget af Norstat for Sportmaster viser, at hver femte dansker mellem 18-39 år bruger ritualer.

- Ritualer er nogle handlinger, vi gør, siger eller udfører i håbet om, at det kan påvirke det, vi er på vej ind til - uanset om det er en eksamen eller en fodboldkamp, siger sportspsykolog, Nikolaj Bonde Korsager i en pressemeddelelse. Han har tidligere arbejdet med flere ungdomslandshold og arbejder til daglig med talenterne i Esbjerg fB.

Nogle ritualer er synlige, andre foregår udelukkende på de indre linjer. Esbjergs målmand, Mads Kikkenborg, har altid haft ritualer og ville ikke føle sig tryg uden:

Annonce

- Mine ritualer har stor betydning for, at jeg føler mig klar til kamp. Når der er styr på mine ritualer, så skal det nok gå – det er sjovt, man har den tankegang, men sådan er det. Til gengæld er det vigtigt, at ritualerne er overskuelige og nemme at udføre, siger målmanden i pressemeddelelsen.

Handsken og benskinnerne

Kikkenborg betegner sig selv som en smule overtroisk, når det kommer til fodboldritualer. Ritualerne skal altid være 100 procent ens fra gang til gang, og særligt to ritualer har ekstra stor betydning for Esbjergs unge keeper:

- På kampdage, lige inden kamp, tager jeg altid den højre handske på først. Til træning tænker jeg slet ikke over det, men til kamp betyder det, at jeg føler mig mentalt klar, fortæller Mads Kikkenborg, der heller ikke ville kunne undvære sine benskinner, som han lånte af holdkammeraten Simon Bækgård til en U19-kamp i Brøndby for nogle år tilbage:

- Jeg spiller altid med de benskinner, jeg lånte af Bækgård til en ungdomskamp i Brøndby, da jeg havde glemt mine egne. Jeg stod en god kamp og reddede et straffe, så vi vandt kampen, og man skal ikke ændre på noget, der fungerer. Bækgård får aldrig skinnerne tilbage, det ved han også godt, og jeg satser på, de holder resten af min karriere, siger Kikkenborg, der håber, at hans fortælling kan få en masse af Esbjergs fans til at dele deres fodboldritualer.


Ritualer betyder meget for både spillere og fans. Sportsligt er det et spændende og sjovt emne, og jeg håber da, det bliver en fan eller spiller her fra byen, der har et fodboldritual, der kan imponere.

Claus Larsen, butikschef


I Esbjerg håber butikschef Claus Larsen på stor deltagelse fra byens mange fodboldfans og spillere:

- Ritualer betyder meget for både spillere og fans. Sportsligt er det et spændende og sjovt emne, og jeg håber da, det bliver en fan eller spiller her fra byen, der har et fodboldritual, der kan imponere Razak Pimpong og det øvrige fodboldkyndige dommerpanel, siger han.

mfa

Det er der på spil

Vinderen af Esbjergs vildeste ritual fra tribunen, sofaen eller grønsværen belønnes med et gavekort på 1.000 kroner til Sportmaster. Når du deltager i den lokale by-konkurrence, deltager du samtidig i den landsdækkende-konkurrence om Danmarks vildeste fodboldritual, hvor hovedpræmien er et gavekort på 10.000 kroner. Du kan deltage på Sportmasters facebook- og instagramside. Konkurrencen slutter onsdag den 23. juni klokken 23.59.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

NemByg cykelholdet på kursus i førstehjælp: Med de kilometer vi cykler om året, er spørgsmålet ikke, om der sker en ulykke igen, men hvornår

Ugeavisen Esbjerg

Fire dage i sadlen

Ugeavisen Esbjerg

Tilbage til barndommen

Ugeavisen Esbjerg

Patrick er i duoform

Annonce