Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Klipoteket-saloner bliver bæredygtige

Mette Frikke Jensen har været frisør i 26 år og har tre saloner i Esbjerg, som nu bliver bæredygtige. PR-foto
Klipoteket i Esbjerg indleder et nyt bæredygtigt samarbejde og skifter navn til "Park By Klipoteket".

Nyt koncept: På Jørgen Pedersens Vej har frisørsalonen ligget i nummer 2 i 57 år, og de seneste 44 år har den heddet Klipoteket. Siden Mette Frikke Jensen overtog salonen i 2004 har Klipoteket udviddet med saloner i både Broen Shopping og Jyllandsgade, men forbipasserende vil måske have bemærket, at der nu er kommet et nyt navn på facaderne - "Park By Klipoteket".

Indehaver Mette Frikke Jensen har indgået et nyt partnerskab med Park Styling. Det danske frisørkoncept, der har fokus på bæredygtighed og faglig udvikling, rummer flere end 50 selvstændige saloner landet over.

- Vi glæder os rigtig meget til at slå dørene op og vise det nye koncept frem til vores kunder. Det bliver godt at se dem alle sammen igen. Med det nye samarbejde bliver vi en del af et professionelt fællesskab med andre selvstændige frisører, som vi kan dele erfaringer og sparre med, siger Mette Frikke Jensen, i en pressemeddelelse.

Der stilles høje krav til frisørsalonerne i Park Styling universet, der blandt andet har sin egen serie af skånsomme produkter, hvor der er pant på emballagen, men der er også fokus på den gode kundeoplevelse.

I de tre "Park By Klipoteket"-saloner er der foruden Mette Frikke Jensen 11 ansatte, hvoraf to er elever.


Jeg skulle egentlig blot på posthuset og kørte forbi byggeriet af Broen. Herinde skal der da være en frisørsalon, tænkte jeg. Og på ganske kort tid var bygherre kontaktet og papirerne skrevet under. Det gik over alt forventning, så da muligheden opstod i Jyllandsgade, slog jeg til og åbnede nummer tre.

Mette Frikke Jensen, indehaver af Park By Klipoteket
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce