Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Kritik af frihedsforsøg: Lærerne ville vælge anderledes

Eleverne på Boldesager Skole skal stadig være en del af af Cosmos-skolen, men mange lærere vil gerne ændre på den nuværende skolestruktur. Arkivfoto: Tue Sørensen
Lejrskoler kan ofres, mens bureaukrati bevares og den nuværende skolestruktur fredes. Sådan ville frihedsforsøget ikke se ud, hvis lærerne bestemte, mener Esbjergs lærerformand.

Folkeskolen: Skolestrukturen og den digitale platform Hjernen&Hjertet gik igen i mange af lærernes besvarelser, da de af Esbjerg Lærerforening blev spurgt, hvad de gerne ville sættes fri for. Alligevel er begge elementer blandt de få hegnspæle, der er sat af byrådet, og som danner rammerne for frihedsforsøget i Esbjerg Kommune. Formanden for Esbjerg Lærerforening Maja Gundermann Østergaard har tidligere kritiseret, at lærerne ikke var inviteret med til bords, da hegnspælene skulle sættes.

I dag kan hun glæde sig over at være inviteret med i den følgegruppe, der skal følge skolernes arbejde med velfærdsforsøget, og over at tillidsrepræsentanterne melder om generel god inddragelse på skolerne, men alligevel gentog hun kritikken på sidste uges generalforsamling i Esbjerg Lærerforening.

- Jeg har da aldrig hørt nogen ønske at blive fri for lejrskolen til Rendbjerg, Smart Skolestart eller kravet om et klasselokale per klasse, sagde Maja Gundermann Østergaard blandt andet til generalforsamlingen, og overfor avisen forklarer hun, hvad der ligger til grund for lærernes ønsker om at ændre på skolestrukturen:

- Det handler om, at folk savner nærværende ledelse. Lederne, der har deres daglige arbejdsgang på skolerne, har hele tiden en leder over sig, så det giver utrolig meget ledelsestid med interne møder og koordinering, og når der skal tages beslutninger, er der hele tiden en leder, der skal spørge en leder.

Der er altså ting, der bliver frisat, som lærerne ville ønske at fastholde, mens andre ting bliver fastholdt, selvom lærerne helst ville være dem foruden. Det peger i den stik modsatte retning af de meldinger, der er kommet fra politisk hold, hvor det er blevet prædiket, at frisættelsesprojektet skulle bæres igennem ude på de enkelte skoler af lærerne, pædagogerne, skolelederne og eleverne.

Annonce

En udfordring

Tilbage står lærerne godt nok med en ret til også at udfordre hegnspælene, men…

- Når jeg taler med mine medlemmer og tillidsrepræsentanterne på skolerne, er de usikre på, hvad den udfordringsret indebærer. For når de får at vide, at det her er hegnspælene, er det det, de forholder sig til. Og så er det meget at forlange, at de enkelte lærere skal udfordre dem, siger Maja Gundermann Østergaard.


Jeg har fuld forståelse for, at det har skullet gå stærkt, men jeg har flere gange forsøgt at invitere mig selv ind i de indledende drøftelser. De har ikke været afvisende, men der er bare ikke sket noget.

Maja Gundermann Østergaard, formand for Esbjerg Lærerforening


Og det var ikke kun hegnspælene, som lærerformanden rettede kritik mod på generalforsamlingen.

- Vi kan kun kigge misundeligt til Holbæk, sagde hun med henvisning til, at Holbæk, som er den anden kommune i landet, der er med i velfærdsaftalen på skoleområdet, også har valgt at prioritere flere midler til skoleområdet.

- Esbjerg Kommunes skolebudgetter er reduceret med 100 millioner kroner over de sidste ti år, og det giver sig selv, at man kan noget andet med flere midler. En helt grundlæggende faktor er mængden af undervisning. Lærerne har mere end 100 klokketimer undervisning mere om året i dag. Det giver med forberedelse 150 timers arbejde, man har presset ind. Det går fra forældresamarbejde, kompetenceudvikling, alle de opgaver, der ligger omkring undervisningen, som ikke er så synlige, men som er kernen i at levere noget ordentligt, siger Maja Gundermann Østergaard, som er bekymret for, at hele missionen risikerer at drukne i nye projekter.

- Jeg hørte engang en sige, at hvis man virkelig vil udvikle kerneopgaven, skal man have et projektfrit år. Det handler også om at have mod til at holde igen og skabe det tomrum, det kræver, hvis noget skal spire nedefra. Man er nødt til at skabe det tomrum, der ikke er der nu. Det gør man ved ikke at sætte 1000 skibe i søen, siger lærerformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

25 år hos Bauhaus

Annonce