Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Kronik: Hvor ligger Esbjerg Kunstmuseum?

Annonce

Eva Merz, Islandsgade 17, 6700 Esbjerg, skriver følgende kronik:

kronik: Jeg kommer gående ad Havnegade forbi vandtårnet, hen mod kunstmuseet og musikhuset, da det lidt gumpetungt går op for mig, at de faktisk er gået i gang med arbejdet på den nye forplads til musikhuset og kunstmuseet. Eller til musikhuset er det jo. Jeg har læst et par artikler her i ugeavisen, set tegninger med birketræer og et kæmpestort vandbassin.

Jeg har også læst om forbeholdene over for disse planer fra både kommunens og Esbjerg Kunstmuseums side. Jeg har forstået, at man ikke er kommet til enighed. Kunstmuseet har slet ikke været inddraget i processen. De har til gengæld længe arbejdet med deres egne ideer til en ny profil ud mod pladsen, som musikhusets bestyrelsesformand kaldte for ”en mur med huller i”. Husker jeg rigtigt? Det var i hvert fald en yderst arrogant og nedladende kommentar fra vores tidligere borgmester.

Jeg ser på byggepladsen og omfanget, der ikke alene kommer til at skygge for huset, men også gør museets indgang endnu mere anonym. Det giver et pludseligt stik i hjertet. Mit elskede kunstmuseum, tænker jeg, nu bliver det tromlet igen. Jamen, hvad nu hvis det bliver en flot plads, spørger jeg mig selv. Det er ikke pointen. Sagen er, at det virker som om, at mit elskede kunstmuseum gang på gang bliver nedprioriteret i den her by. Når jeg siger ’mit elskede’, så mener jeg det virkelig. Jeg er en af de borgere, som sjældent kommer i musikhuset, men ser alle udstillingerne på kunstmuseet mere end én gang. Jeg tager mine udenbys gæster med, og de er enige: gang på gang leverer kunstmuseet en formidabel høj standard indenfor moderne- og nutidskunst. Hele byen burde være stolt af, hvad der foregår bag disse gamle mure i et hus, som lå dér længe før, musikhuset kom til. Et hus der burde skiftes ud med en kolos af en bygning, som kunne leve op til de ambitiøse, præmierede og aldeles relevante udstillinger, som produceres af kunstmuseets folk. Men nej.

Når jeg begejstret har reklameret for kunstudstillinger ude omkring i byen, er det flere gange sket, at folk har spurgt: ”Kunstmuseet? Dét, der ligger i Torvegade?” (Bymuseet). Ved en nysgerrig søgen efter skiltning til kunstmuseet gik det sidste år op for mig, at der kun fandtes ét vejskilt, som henviste til Esbjerg Kunstmuseum (krydset Jernbanegade/Havnegade), hvorimod der er masser af vejskilte, som viser til Musikhuset, Tobakken og Fiskerimuseet. Hvad er det for en tendens? Nu ser det ud til, at kunstmuseet bliver endnu vanskeligere at finde frem til, når det skjules bag birketræer og musikhusets egenrådige tiltag.

Esbjerg higer efter at tiltrække folk, både fastboende og gæster. Vi ved godt, at det kræver kunst og kultur at opveje vores fordums fiskerby-ry, og kommunen arbejder hårdt på en vision for 2025, der blandt andet skal ”Styrke vores samarbejde og indgå i partnerskaber, der kan være med til at udbygge eksisterende kulturtilbud eller bidrage til at skabe nye kulturelle flagskibe, der også tiltrækker gæster langvejs fra.”

Det lyder jo meget godt, men fremfor at skabe samarbejde og partnerskab virker det som om, at stærke kræfter langsomt, men støt, er i gang med at sænke et godt gammelt flagskib, der hedder Esbjerg Kunstmuseum, i iveren efter at understøtte et andet flagskib: musikhuset. Hvor er partnerskabet? Vores mæcen er en mand, der har skabt mange arbejdspladser og stor formue. Al respekt og ære for det, men at pladsen foran to kulturhuse (selvom man kun vægter det ene) skal opkaldes efter ”Mr. Offshore” siger jo alt om Esbjerg, desværre. Man har ikke engang fantasi til at hædre en esbjergensisk kulturpersonlighed eller kulturmæcen på netop sådan en plads. Nej, Esbjerg er og vil være en offshoreby, hvor der altid blæser, big business sætter standarden, og kunsten er i stiv modvind. Jeg krummer tæer og lusker trist til mode hjem i varmen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kandidat: Hende kan man have tillid til

Annonce