Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Læge: Marie Louise sag kan blive en isbryder

Ugeavisen Esbjerg skrev i sidste uge flere artikler om Fanø Kommunes kursændring i sagen om den alvorligt ME-syge Marie Louise Ilsøe Gustavussen. Kommunen har erkendt og undskyldt for fejl og mangler i sagsbehandlingen. Det kan få betydning for patienter andre steder i landet, mener læge.
Presset på forældrene er lettet. Det er en kæmpe hjælp for deres syge datter. Andre kommuner må lære af Fanø Kommune.
Annonce

ME-sagen: I mere end et år har læge Jesper Mehlsen taget sig af den medicinske behandling, som den 30-årige ME-syge Marie Louise Ilsøe Gustavussen på Fanø har brug for. Hun er ikke rask, men hun har det bedre end længe, og Jesper Mehlsen er sikker på, at Fanø kommunes seneste træk er meget godt for den syge kvinde.

Fanø Kommune har erkendt mangelfuld sagsbehandling, utilstrækkelig støtte til familien og sagt undskyld for, at den kommunale tilgang til familien i for høj grad har været præget af for megen kontrol og mistro.

- Der er en stor erkendelse, Fanø Kommune er kommet til. Kommunen retter den største fejl, den har begået. Nu koncentrerer den sig om at hjælpe i stedet for at kontrollere. Det bliver en stor lettelse for både familien og deres syge datter. Hun har længe været stresset og følt dårlig samvittighed over det pres og den arbejdsbyrde, hendes forældre har levet med. De skulle både passe hende, og de skulle kæmpe med kommune, sundhedsmyndigheder og hvem der ellers har været involveret i deres sag, siger Jesper Mehlsen.

Annonce

Hjælper andre

Han tror, at udviklingen i Fanø-sagen kan blive en isbryder for lignende sager i andre kommuner. Det skønnes, at omkring 14.000 danskere lider af ME. Af dem er mellem 400 og 500 lige så hårdt ramt som Marie Louise og som regel lige så dårligt hjulpet af den ansvarlige kommune, vurderer Jesper Mehlsen.

De 14.000 er et skøn baseret på en egentlig undersøgelse, som viste, at knap 40.000 svenskere er ramt af ME. Omregnet til danske forhold svarer det til omkring 14.000 danskere.


Jeg håber, at andre kommuner vil skele til Fanø Kommune

Jesper Mehlsen, læge


Jesper Mehlsen, som driver en ME-klinik, har foreløbig kontakt til 470 patienter. Af dem er omkring 20 i den værst ramte gruppe, der ligesom Marie Louise Ilsøe Gustavussen er afhængig af hjælp døgnet rundt.

- Det er en opgave, som de syge og deres familier skal have mere hjælp til, end de får nu. Derfor er udviklingen på Fanø så vigtig. Jeg håber, at andre kommuner vil skele til Fanø Kommune, og jeg håber også, at Fanø Kommune selv vil gøre en indsats for at lære fra sig og inspirere andre med afsæt i de erfaringer, ME-sagen har givet, og den beslutning, der nu er truffet, siger Jesper Mehlsen til Ugeavisen Esbjerg.

Annonce

Der sker fremskridt

Den københavnske læge er formentlig den læge i Danmark, der har set og kender flest ME-patienter. Han synes, det ser lysere ud for dem nu, end det gjorde for bare et år eller to siden.

- Der sker noget både i kommunerne og i sundhedsvæsenet, som er til gavn for de ME-patienter, der ikke er hårdest ramt. De møder mere forståelse og bedre tilbud. Det går i en rigtig retning. Men for de allersygeste, som for eksempel Marie Louise, har det danske sundhedsvæsen ikke noget egentligt tilbud endnu, siger Jesper Mehlsen.

- I de tilfælde må man gøre, som Fanø Kommune nu gør: Sikre at familien, som tager sig af den syge, har de rammer, hjælpemidler og den plejeassistance, der gør opgaven mulig at klare uden at de pårørende skal lægge alt andet til side, mener han Jesper Mehlsen.

Baggrund

Jesper Mehlsen har via sin klinik i København kontakt med omkring 470 ME-patienter. To medicinstuderende arbejder med en undersøgelse af deres situation.  Antallet af patienter er så højt, at undersøgelsen imødeses med stor faglig interesse. I Danmark er der brug for mere dokumenteret viden om ME-patienterne og deres sygdom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Succes for frokostpop

Annonce