Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Lad os få den kultur retur

Det må godt larme. Og det må godt gøre ondt. Bare vi er sammen. Foto: Tue Sørensen
Fællesskab og oplevelser hører sammen, så se nu at få skruet op for den musik.
Annonce

Nogle gange skal man undvære, for at vide, hvad det er, man savner. Og oplevelser ovre i kulturafdelingen i bredeste forstand har i sandt for dyden ikke stået i kø og har banket på i det forgangne år. Ikke hjemme hos os på matriklen i al fald.

Nu er vi i forvejen nogle gamle hønisser, der har det godt med at tulre rundt om os selv og dem, som restriktionerne henstiller til, at man omgiver sig med. Det er jo fint nok, og aldrig er det blevet tærsket så meget Netflix, som jo er endt med at blive det helt store samtaleemne, når vi nu ikke lige kan dele de store oplevelser, hvor man står skulder mod skulder og synger med af karsken bælg midt i et dansende hav foran en oplyst scene.

Næ nej, vi har udvalgt os serier, som vi mere eller mindre føler os fortrolige med, og ”har-du-så-set” er nok et af de ord/sætninger, der kunne konkurrere med ”samfundssind” og ”coronarestriktioner” om at blive årets ord.

Tak for streamingtjenesterne og alt det elektroniske hurlumhej, hvor der også lokalt set er blevet taget meget behjertede initiativer for at udrydde den musikalske tørst derude i nedlukningsdanmark.

Men – og nu vil jeg være helt ærlig – det er saftsume ikke det samme, som at være derude i livet, sådan at sidde på sofamaner med vin, chips og så varme op til en festlig aften. Det er det altså bare ikke. Det er li’r uden et bang. Det er endnu en 0-0 kamp i sort-hvid. Det er bare.. træls med mega foran.

Kultur evner i sin bredeste forstand at perspektivere vort liv. Åbne øjne og give os aha oplevelser.

Nåh, kan det også være sådan?

Eller lyde sådan?

Eller ses sådan?

Ja, det kan det, og det er det, der er med til at åbne sindet og hjertet, for det er det, der bringer os videre fra vort eget ståsted og egen fabrikerende faste holdeplads. Den der fornemmelse med at gå skævt hjem fra en koncert med omkvæd ringende i ørerne og et smil på læben, den kan ikke ombyttes og erstattes med nok så mange japanske håndfucking smedede kokkeknive, som man tilfældigvis har fået råd til, fordi feriepengene skulle sætte gang i samfundsøkonomien.

Du bliver et bedre menneske af at spejle dig i andre - og hvem kan ikke have behov for det – når du er sammen med andre.

Og det savner jeg. Og det forstår jeg først til fulde nu. Helt ind i knoglerne.


Det føles som en 0-0 kamp i sort-hvid.

Fra artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce