Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Lokale billedkunstnere udstiller på Hovedbiblioteket

Ferniseringen af Blå Døres Sommerudstilling fandt tirsdag eftermiddag sted på Esbjerg Hovedbibliotek. Foto: Tue Sørensen
Annonce

Ferniseringen af Blå Døres Sommerudstilling fandt tirsdag eftermiddag sted på Esbjerg Hovedbibliotek.

Det er nu tredje år, at en række af de lokale billedkunstnere udstiller på Hovedbiblioteket, og det glæder bibliotekar og afdelingschef Poul Høst Pedersen, der fik æren af at holde årets åbningstale ved ferniseringen.

- Der skal jo tre til mange, så vi kan vist godt sige, at det er ved at være en fast tilbagevendende begivenhed på biblioteket. Vi er glade for, at kunstnere fra Blå Døre vil udstille hernede, og det er da også en glimrende optakt til selve Blå Døre weekenden i september, siger Poul Høst Pedersen.

Kunstværkerne kan ses på bibliotekets balkon frem til den 4. september. Foruden Blå Døres Sommerudstilling, har Esbjerg Hovedbibliotek også årligt udstillinger fra Esbjerg Fotoklub, Phototeket samt Esbjerg Kulturskoles BGK-linie (Billedkunstnerisk Grundkursus).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den uperfekte bagside

Annonce