Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Mikkel vil svømme til Paris

Mikkel Gadgaard er svømmer og vil gerne til OL. For at komme det, må han nærmest leve inde i en træningsboks. Foto: Tue Sørensen
Mikkel Gadgaard har en plan og en drøm. Og den er lang. Tre et halvt år lang.

Svømning: Mikkel Gadgaard har en plan. Den er god og han er knapt nok i gang. I al fald set udefra. For De Olympiske lege i 2024 finder sted i Paris. I sidste uge kvalificerede han sig til EM i Budapest, der finder sted i maj, og hvis der er medvind og endnu mere fremgang i de personlige rekorder på 200 og 400 meter crawl, så kan han i princippet kvalificere sig til Tokyo-legene allerede i år. Nok ikke helt sandsynligt, men håbet lever. Lige nu er han omkring seks sekunder fra at kvalificere sig. Men han bliver bedre og bedre.

-Jeg havde i al fald et godt stævne i København i sidste uge, hvor jeg lavede personlige rekorder i alle mine løb, så kan jeg fortsætte min fremgang, så er der en god mulighed, vurderer jeg, Man siger, at mandlige svømmere topper, når de er omkring 25-26, og nu er jeg 21, så muligheden i al fald til stede, siger den 21 årige esbjergenser.

-Han har svømmet siden han var helt lille. Startede som så mange andre med vandpjaskeri og vandsjov, men gradvist blev det mere og mere seriøst, og siden sidste sommer har han gået på et universitett i Alabama. Her har Auburn University et godt svømmehold, og han har allerede markeret sig som en af de bedste.

Annonce

-I USA har man nogle andre distancer, der konkurreres på, men træningen er den samme.

- Jeg svømmer og træner omkring 20 timer om ugen, og det kan mærkes. Jeg er blevet betydeligt bedre derovre, og heldigvis er min kæreste selv tidligere svømmer, så hun har en forståelse for det, at man skal passe træningen og spise rigtigt. Det gør det lidt lettere, siger han.

I USA har man et system, hvor man kan tilmelde sig, hvis man er interesseret i at studere overthere og så i øvrigt stille op for universitetets svømmehold. Det kræver man har nogle gode tider, og det har Mikkel Gadgaard.

-Jeg fik flere tilbud om at komme afsted, og det er jeg glad for. Jeg ved godt, at der er nogen, der synes, at det er lang tid at ligge i vandet, men jeg har rejst til mange forskellige lande, og nu bor jeg i og oplever USA. Det ville jeg aldrig kunnet have gjort, hvis jeg ikke havde haft min svømning, siger han.

Mikkel Gadgaard er i øjeblikket hjemme fra USA, hvor han bor til hverdag Foto: Tue Sørensen

Lært disciplin

Når han er i Danmark, er det Bo Jacobsen, der er hans træner. Jacobsen er selv tidligere verdensmester i finnesvømning, og han har som træner blandt andet ført søsteren Mette Jacobsen til en række mesterskaber, ligesom han også kan skrive tidligere landstræner for Finland på cv’er. I dag er han cheftræner endnu engang i Esbjerg Svømmeklub, der har ambition igen om at skabe et af landets bedste elitetræningsmiljøer.

- Jeg har lært en masse af Bo, og hvis jeg kunne gøre det helt optimale, ville jeg hive ham med til USA, for så ville jeg få det bedste af begge træningsverdener, siger Mikkel Gadgaard.

Ved siden af svømningen læser han markedsføring og trives i øvrigt godt i den amerikanske sydstat.

- Jeg vil gøre alt for at komme til OL, men skulle det af den ene eller anden grund ikke lykkes, så har jeg via svømningen jo lært mig selv en masse selvdisciplin. Der dur ikke at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg skal i vandet klokken fem om morgenen, lige meget om jeg har lyst eller ej.

-Men det har jeg, selvom det er hårdt. For det der OL i Frankrig, det lokker altså. Også selvom der er nogle år til endnu, siger han.


Svømningen har givet mig en masse selvdisciplin

Mikkel Gadgaard, håbefuld svømmer.



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Kriminaliteten er faldende

Annonce