Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Mindeord om Egon Jensen

Egon Jensen blev mindet på Blue Water Arena, da EfB spillede hjemme mod HB Køge. Egon Jensen debuterede for EfB i 1955. Han spillede 363 kampe og scorede 39 mål for EfB. I 60'erne var han en del af guldholdet, der sikrede klubben fire mesterskaber og en pokaltitel. Han spillede 12 landskampe for Danmark, og var efter sin aktive fodboldkarriere også træner for EfB. På Blue Water Arene blev Egon Jensen hyldet med et minuts klapsalver. Foto: Jan Maass Lindhardt
Annonce

Mindeord: Der er skrevet meget om dig gennem tiderne. Om din karriere på grønsværen, dit arbejdsliv ved Esbjerg Kommune og om mors alt for tidlige død. Blot for at nævne nogle. Men nu også, desværre, at du ikke er blandt os længere.

Ordene har været mange: Legende, fantastisk, dygtig, klog, venlig, levende, festlig, humoristisk, betydningsfuld, ydmyg, hjertevarm, sympatisk, hyggelig, menneskelig, sindssyg glad og en stjerne i alle henseender. Jeg er også fyldt med ord, der fortæller om dig.

Du var en selskabsløve, en humørbombe, videbegærlig, snakkesalig, omsorgsfuld, bekymret, kærlig, lyttende, givende, tillidsfuld, morsom, vellidt, godmodig, hjertelig med et hjerte af guld - og en god ven. Men mest af alt, en fantastisk far. Den bedste til det sidste. Årets far plakaten har du vundet lige så længe, jeg kan huske.

Din kærlighed og varme, dit humør og dit grin, din omsorg og bekymring, din stemme, der kalder mit navn - og dit nærvær.

Hele dig, far!
Vil jeg altid have hos mig!
Og mangle!
Savnet er næsten ikke til bære!
Du berørte SÅ mange mennesker ved at være DIG.
Æret være dig, far.
Din ynglingsdatter Annette

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Det bliver i familien

Annonce