Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Minister så det første færge-anløb efter Brexit

Det var en historisk dag på Esbjerg Havn, da den første færge anløb havnen efter Brexit. Anløbet blev overværet af blandt andre minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn, MF'er Anders Kronborg (S) og Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). PR-foto
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn, besøgte tirsdag eftermiddag Esbjerg Havn for at overvære første anløb af DFDS-færge til havnen efter Brexit. En historisk eftermiddag, hvor også Esbjerg Havns nye veterinærkontrolcenter blev taget i brug for første gang.
Annonce

Brexit: Den nye hverdag på Esbjerg Havn efter Brexit blev tirsdag eftermiddag markeret ved, at den første DFDS-færge efter Storbritanniens udtræden af EU anløb havnen. Begivenheden blev overværet af blandt andre Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn og Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen.

- Brexit er en realitet, og briterne er ikke længere en del af EU. Men handel med Storbritannien er enormt vigtigt for vores eksport. Og selv om det var bidende koldt på havnen i dag, varmede det og gjorde mig glad at se, at dygtige medarbejdere har fået de rette faciliteter til at udføre de nødvendige kontroller, siger Rasmus Prehn.Esbjerg Havn har over 800 skibsanløb fra Storbritannien om året, hvoraf de fleste er godsfærger. Tirsdag anløb så den første DFDS-færge efter Brexit fra Immingham – den hyppigste DFDS-rute mellem Storbritannien og Esbjerg.


Havnen i Esbjerg er et knudepunkt. Det har den været længe og vil være fremover. Derfor er det supergodt at se, at samarbejdet i forberedelserne mellem myndigheder, erhvervene og havnenhar båret frugt. Der skal nok opstå udfordringer, men med fortsat dialog er jeg fortrøstningsfuld for, at det nok skal gå.

Rasmus Prehn (S)


Annonce

- Vi er glade for, at der kom en aftale i stand i sidste øjeblik mellem Storbritannien og EU, og her på havnen gør vi alt for at håndtere den nye situation, så gods uhindret kan sendes mellem Storbritannien og Danmark. Derfor er det også en stor dag i dag, hvor hverdagen efter Brexit for alvor er gået i gang, siger Dennis Jul Pedersen, direktør på Esbjerg Havn.

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, og minister Rasmus Prehn på besøg på Esbjerg Havn, hvor havnedirektør Dennis Jul Pedersen hilser velkommen. PR-foto
Annonce

Veterinær grænsekontrol

Minister Rasmus Prehn og borgmesteren fik også lejlighed til at opleve Esbjerg Havns nye veterinære grænsekontrolsted, der også er blevet taget i brug for første gang i dag, da de animalske produkter, der ankom med DFDS-færgen, skulle gennem grænsekontrollen.

- Esbjerg Havn har historisk set været helt central for dansk samhandel med Storbritannien siden etableringen i 1868. Den position kan vi nu fastholde fremover med havnens nye faciliteter til veterinærkontrol og toldbehandling, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

- Havnen i Esbjerg er et knudepunkt. Det har den været længe og vil være fremover. Derfor er det supergodt at se, at samarbejdet i forberedelserne mellem myndigheder, erhvervene og havnenhar båret frugt. Der skal nok opstå udfordringer, men med fortsat dialog er jeg fortrøstningsfuld for, at det nok skal gå, siger Rasmus Prehn.

Rundvisning på Esbjerg Havns nye grænsekontrolsted. Direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen (tv), minister Rasmus Prehn (midt) og havnedirektør Dennis Jul Pedersen (th). PR-foto

Veterinær grænsekontrol

Det veterinære grænsekontrolsted ligger i Østhavnen og er en 1.000 m2 stor bygning med kølerum, fryserum og undersøgelsesrum. Den har fem ramper og kan håndtere 20 trailers i timen. Esbjerg Havn håndterer fire millioner tons gods gennem havnen årligt, og 1,6 millioner af disse er til Storbritannien. Normalt håndteres 80-90.000 trailers på havnen om året. Grænsekontrolstedet kan benyttes til kontrol af animalske varer, der ankommer med skibe til Esbjerg Havn, og den veterinære grænsekontrol foretages af Fødevarestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Gå i klub på nettet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Esbjerg

Den ubesejrede

Annonce