Annonce
Ugeavisen Esbjerg

Når de høje huse stjæler billedet

Morten Harder, stadsarkitekt i Esbjerg Kommune. Højhuse. Foto: Tue Sørensen
Annonce

Spørgsmål/Svar til stadsarkitekt Morten Harder:

Hvor kommer ideen om, at Esbjergs midtby skal have en skyline fra?

- Esbjerg ligger på et relativt fladt terræn i forhold til mange andre byer. Vi har en gridstruktur, så vi har ikke mange orienteringspunkter, der peger mod midtbyen, som man har i andre byer. Det klassiske eksempel er Ribe, hvor man har domkirken, det har man ikke rigtigt i Esbjerg. Jeg tænker, det er udmærket at have nogle pejlemærker, der peger mod centrum.

Men er vandtårnet ikke et eksempel på det?
- Jo. Men hvorfor ikke have nogle flere. Esbjerg kan sagtens bære nogle flere pejlemærker, der ligesom indrammer centrum. Når man går i gaderne, er det svært at finde markeringen af, hvor centrum er.

Annonce

Så de høje huse skal fungere som en slags indbygget gps i byen?

- Det er meget forenklet sagt. Det her handler også om bosætning. Vi ved, og har fået lavet analyser på, at man gerne vil have storbyatmosfære. Det er der for lidt af. Det handler om livet mellem husene. Kulturtilbud, detailhandel, gode opholdsmuligheder og om, at man bor relativt tæt på centrum. Det er mange ting på relativt lidt plads, derfor kræver det, at det du bygger har et mindre fodaftryk, end du er vant til, for så har du plads til en kvartersplads eller en park, fordi husets fodaftryk i grundplan fylder mindre.

Morten Harder, stadsarkitekt i Esbjerg Kommune. Højhuse. Foto: Tue Sørensen

Hvordan skal det, at du vil bygge højt, så harmonere med at høje bygninger giver skygge og vind nede på gaden?

- Med en klassisk karrébebyggelse kan du opleve, at en gade ligger i skygge størstedelen af dagen. Et smalt højt hus giver også skygge, men den er forbigående, fordi huset ikke er så bredt. Det er ikke et spørgsmål om at bygge højt overalt, det er et spørgsmål om at finde nogle steder, hvor det kan lade sig gøre og så sørge for, at der er luft mellem byggerierne, så du får luft og sol.

Er der så harmoni mellem det, du siger nu, og så planen om et højhus i Torvegade 6?

- Lige præcis det byggeri kan ikke i sig selv løfte alle problematikker i indre by, men når vi snakker om ophold i forhold til dens placering, så synes jeg, det ligger godt til at lave en fortætning, fordi du allerede i dag har nogle gode ophold med en bypark i den ene ende og Torvet i den anden ende.

Annonce

Mener du, at man kan bygge et højhus og for foden af det skabe et rum, hvor det er rart at være?

- Ja. Det mener jeg godt, at man kan.
Hvorfor tror du ikke, vi om 50 år sidder og siger, nu skal vi rette op på alt det, Morten Harder gav lov til? - Det er fordi, jeg vil prioritere kvaliteten af byggeriet og dét, at vi arbejder med kvaliteten af vores uderum. Det er jo der, vi skal mødes og have det godt.

Hvordan skal Esbjergs skyline så se ud?
- Jeg tænker, vi snakker ganske få højere byggerier, der kan være med til at markere bymidten. Jeg er meget langt væk fra New York.

Morten Harder, stadsarkitekt i Esbjerg Kommune. Højhuse. Foto: Tue Sørensen

Da du blev ansat, stod der, at strategien skulle være dit vigtigste redskab. Savner du en arkitekturstrategi nu?

- Jeg mangler den, men den skal jo ikke erstatte planstrategien eller kommuneplanen. Den skal understøtte kvalitet i det der bygges og anlægges. Jeg ville ønske, vi var længere med strategien, og jeg ser rigtig meget frem til at få de snakke og til, at der kan være en bredere debat i byen om de ønsker, som vi har til vores byggeri og kvaliteten af vores uderum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce